0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU skal lede krisegruppe efter konflikt i Venezuela

Er der ikke sket noget i Venezuela inden for 90 dage, kan flere sanktioner komme, siger EU-udenrigschef.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU skal stå i spidsen for en international kontaktgruppe med sydamerikanske lande for at hjælpe med at løse den politiske krise i Venezuela.

Det meddeler EU's udenrigschef, Federica Mogherini, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Med i gruppen er repræsentanter fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Bolivia og Ecuador.

Planen er, at hvis der ikke er sket noget, inden der er gået 90 dage, vil man overveje at sanktionere den siddende regering med præsident Nicolas Maduro i spidsen yderligere.

»Sanktioner bliver muligvis overvejet af ministrene«, siger Mogherini efter et møde med EU's udenrigsministre i Bukarest.

Den politiske uro i Venezuela er spidset voldsomt til de seneste par uger. Det er særligt sket, efter at Juan Guaidó, der er formand for parlamentet, har udråbt sig selv til præsident.

Maduro nægter at gå af og anklager Guaidó for at begå et kup. USA, EU og en række vestlige lande støtter Guaidó og hans krav om et nyvalg.

ritzau

Annonce

Læs mere