Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Brexit-tilhængere demonstrerer uden for det britiske parlament for nogle dage siden.
Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix

Brexit-tilhængere demonstrerer uden for det britiske parlament for nogle dage siden.

På grund af Brexit: Nissan dropper produktion af populære biler i Storbritannien

Den japanske bilproducent Nissan vil alligevel ikke fremstille et af sine mest prestigefyldte køretøjer, X-Trail SUV, i Storbritannien. Det er et hårdt slag for Brexit-tilhængerne.

Internationalt

Rygterne har rumsteret i et par dage, og søndag bekræftede Nissan så, at man ikke vil fremstille et af sine flagskibe, X-trail SUV, på fabrikken i Nordengland.

Beslutningen ses som et sviende nederlag til Brexit-tilhængerne, som har kæmpet for at få produktionen af den potente bil til Storbritannien.

Også premierminister Theresa May har lagt sig i selen for at få Nissans nye investering i hus. Det skulle have været med til at skabe tillid til den britiske økonomi, når landet træder ud af EU.

Den japanske bilgigant skriver, ifølge nyhedsbureauet AP, i et brev til sine ansatte, at den næste generation af X-trail SUV vil blive produceret i Kyushu i Japan, hvor den nuværende model også fremstilles.

Efter Brexit-afstemningen for to år siden oplyste Nissan ellers, at både denne bil og den nye Qashqai-model skulle fremstilles på fabrikken i Sunderland, hvor der er ansat næsten 7.000 mennesker.

Den beslutning blev truffet, efter at den britiske regering havde forsikret japanerne om, at det kommende Brexit ikke ikke ville give dem nogen som helst problemer med konkurrenceevnen.

Fremtiden er for usikker

Nissans retræte vækker ny bekymring om den økonomiske effekt af Brexit, mindre end to måneder før Storbritannien efter planen forlader EU. De britiske politikere er endnu ikke blevet enige om, hvad der skal erstatte det frie marked, landet i årtier har været en del af.

Dette har skabt en enorm bekymring i det britiske erhvervsliv, som frygter noget nær et økonomisk kollaps, hvis det ender med det, man kalder et »hårdt Brexit«.

»Den fortsatte usikkerhed om Storbritanniens fremtidige forhold til EU gør det ikke nemt for virksomheder som vores at lægge planer for fremtiden«, udtaler Gianluca de Ficchy, der er chef for Nissan i Europa.

Selv om der ikke umiddelbart lægges op til fyringer i Sunderland, er Nissans beslutning især en rigtig dårlig nyhed for økonomien i det nordøstlige England, fordi så mange mennesker i den del af landet er afhængige af Nissans succes. Det siger Labour-parlamentarikeren Bridget Phillipson, som er valgt på netop de kanter, til The Guardian.

Bilfabrikken i Sunderland er den største, Nissan har i Europa. Den har været i sving siden 1986 og producerer omkring 2.000 biler om dagen, hvilket gør den til en nøglevirksomhed i området.

Ved Brexit-afstemningen i 2016 var der et overvældende JA i Sunderland. Dengang sagde Nigel Farage, den tidligere leder af det EU-skeptiske Ukip-parti, at »Nissan ikke gik nogen steder hen«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden