Foto: Sebastien Bozon, Christof Stache/Ritzau Scanpix
Internationalt

Vestager afviser tysk-fransk drøm om toggigant

Sammenlægning af togvirksomheder ville medføre højere priser på tog i fremtiden, siger EU-kommissær.

Internationalt

Presset fra Tyskland og Frankrig har været stort og ret usædvanligt.

Men EU-Kommissionen har lukket ørerne for råbene fra Paris og Berlin og onsdag bekræftet, at en tysk-fransk drøm om at skabe en toggigant blokeres.

Ambitionen for tyske Siemens og franske Alstom har været at lægge arm på den globale scene med verdens største togproducent, kinesiske CRRC.

»Denne sammenlægning ville have resulteret i højere priser på signalsystemer, der skal skabe tryghed for passagererne, og den næste generation af højhastighedstog«, siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Siemens og Alstom har ikke været villige til at 'imødekomme de alvorlige bekymringer fra kommissionen', uddyber kommissæren.

Kommissionen har derfor, hedder det, 'blokeret aftalen for at beskytte konkurrencen i den europæiske togindustri'.

For nogle områder af togindustrien ville det ifølge kommissionen helt ødelægge konkurrencen, hvis de to i forvejen meget store virksomheder gik sammen.

Afgørelsen er som ventet. Både Margrethe Vestager og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har den seneste tid forsvaret de gældende regler for konkurrence.

Tysk og fransk pres

Tyskland og Frankrig har argumenteret for nødvendigheden af, at EU også kan konkurrere globalt. Ellers bliver Europa et nemt bytte for Kina.

Er det ikke muligt at gennemføre fusionen nu, må man tilpasse reglerne, så EU også kan konkurrere på den globale scene, har det lydt fra blandt andre den tyske økonomiminister, Peter Altmaier.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, sagde onsdag formiddag, at afgørelsen er en 'økonomisk fejltagelse'.

Påstanden fra den franske finansminister er, at kommissionen går Kinas ærinde.

»Det kommer til at tjene Kinas økonomiske og industrielle interesser«, siger Le Maire.

Siemens producerer det tyske højhastighedstog ICE. Alstom står bag det franske højhastighedstog TGV.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce