0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kurdiskledet styrke i Syrien i sidste fremstød mod IS

Over 37.000 civile er flygtet fra krigszone - først og fremmest koner og børn til jihadister fra IS.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amerikanskstøttede styrker i Syrien udkæmper søndag hårde kampe mod den tilbageværende rest af Islamisk Stats selvudråbte kalifat i den østlige del af landet.

Koalitionen Syriens Demokratiske Styrker, SDF, der støttes af USA, har annonceret 'et sidste fremstød' mod jihadisternes modstandslomme. Det kommer efter en uges pause i kampene. Pausen har givet civile mulighed for at flygte fra krigszonen.

Islamisk Stat havde tidligere kontrol over store dele af både Irak og Syrien. Den ekstremistiske gruppe tog kontrol over cirka en tredjedel af Irak i 2014 - blandt andet storbyen Mosul. Men i dag er IS på tilbagetog i et lille område nær grænsen til Irak.

»Der er for øjeblikket kampe i gang. Der blev udkæmpet hårde kampe i morges, hvor landminer eksploderede«, siger Rami Abdel Rahman, der leder observationsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

SDF indledte en offensiv mod IS fra den olierige provins Deir Ezzor i september. Den kurdiskledede alliance har siden reduceret Islamisk Stats territorium til et lille areal på kun fire kvadratkilometer på østbredden af floden Eufrat.

»Op mod 600 jihadister kan være i området - de fleste af dem udlændinge«, siger SDF-talsmand Mustafa Bali.

Kampe er formentlig ovre om få dage

Efter at kampene tog til i styrke i december er over 37.000 civile flygtet. Det er ifølge Sohr først og fremmest koner og børn til jihadisterne fra IS.

Tallet omfatter også godt 3400 formodede jihadister, som tilbageholdes af SDF. Det oplyser Sohr, som under hele krigen i Syrien har indhentet oplysninger om sårede og dræbte fra netværk forskellige steder i landet.

Islamisk Stats territorium i det såkaldte kalifat var på et tidspunkt på størrelse med Storbritannien.

SDF-talsmanden Mustafa Bali siger, at kampene om det sidste IS-territorium i Syrien formentlig er ovre om få dage.

Der er dog stadig medlemmer af ekstremistgruppen i Syriens store Badia-ørken. Sovende celler fra IS har gennemført dødelige angreb i SDF-kontrollerede områder.

SDF har gentagne gange appelleret til vestlige regeringer om tage imod IS-krigere, som har statsborgerskab i vesteuropæiske lande. Appellerne er ofte blevet ignoreret.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden