Iran markerer 40-årsdag for Den Islamiske Revolution

Oprør mod shahens regime i 1979 ændrede Iran og hele Mellemøsten, og svækkede USA's rolle i regionen.

Internationalt

Iranere i Teheran og andre byer i hele landet markerer mandag 40-årsdagen for Den Islamiske Revolution i 1979.

Det var den 11. februar det år, at militæret gav efter for revolutionen og indstillede gadekampene. Shahens regering trådte tilbage.

Festerne på årsdagen sker, på et tidspunkt hvor spændingerne mellem USA og Iran tager til, efter at amerikanerne har gennemført sanktioner mod styret i Teheran.

Den Islamiske Revolution var et jordskælv, der ændrede den politiske orden i hele Mellemøsten, og hvis eftervirkninger stadig har stor betydning for regionen.

»Det var for mange iagttagere totalt uventet, da den shiamuslimske ayatollah Ruhollah Khomeini fik væltet regeringen under shah Reza Pahlavi«.

Han blev opfattet som en garant for stabilitet og stor amerikansk indflydelse i Mellemøsten, siger Clement Therme, som er specialist i Iran ved Det Internationale Institut for Strategiske Studier.

»Sejren til ayatollahen var en overvældende overraskelse for verden«, understreger han og henviser til, at alting dengang blev målt ud fra den kolde krig og rivaliseringen mellem USA og Sovjetunionen.

Med revolutionen i Iran blev der vendt op og ned på meget i Mellemøsten.

»En af de skelsættende begivenheder var, at det nye iranske regime tog et stort antal amerikanske diplomater som gidsler«, fremhæver Therme.

Utilfredshed blandt iranerne

Det var den 4. november, at iranske studenter tog et stort antal gidsler på den amerikanske ambassade. Krisen kom for 52 gidsler til at strække sig over 444 dage. Den ændrede relationerne fuldstændigt mellem USA og dets tidligere allierede.

»Begivenhederne i Iran var med til at bane vej for politisk islam og oprør mange steder i verden. Udviklingen i Iran var en stor kilde til inspiration«, siger Therme.

I Teheran siger Abdullah Ganji, som leder det ultrakonservative dagblad Javan, at udviklingen i Iran udløste shiamuslimske protester i Saudi-Arabien. Den førte til angreb på USA's ambassader i andre lande og udløste drabet på Egyptens præsident, Anwar Sadat, i 1981.

Også Iraks invasion af Iran i 1980, der udløste en langvarig blodig krig frem til 1988 med hundredtusinder af dræbte, var en følge af revolutionen i Teheran.

Men det shiamuslimske Iran fremstår i dag ret så isoleret, og ifølge Therme er Irans tidligere geopolitiske målsætninger - blandt andet konflikten med Israel - i dag skubbet i baggrunden.

»Der er først og fremmest fokus på at sikre Den Islamiske Republiks overlevelse«, siger han.

Der er i dag mange tegn på udbredt utilfredshed blandt iranerne med deres lands trængte økonomi og manglende frihedsrettigheder.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce