Der skal fremover tilføjes et 'Nord' foran Makedonien

Makedonien skifter navn og hedder nu Nordmakedonien. Det har banet vej for et Nato-medlemskab og muligvis også et EU-medlemskab.

Internationalt

Efter en lang række debatter, afstemninger og godkendelser har Makedonien tirsdag officielt skiftet navn til Nordmakedonien.

Det oplyser regeringen i en pressemeddelelse.

Navneskiftet har været længe undervejs, og det markerer nye tider for det sydøsteuropæiske land. Landet er således allerede ved at blive optaget i Nato, ligesom et EU-medlemskab også er blevet muligt.

Det har tidligere ikke været muligt på grund af en årelang strid med Grækenland om navnet Makedonien.

I den nordlige del af Grækenland ligger en provins, der også bærer navnet Makedonien, og det har været med til at skabe problemerne. Ifølge grækerne indikerede navnet, at makedonerne gjorde krav på området.

Det betyder, at grækerne konsekvent har blokeret for makedonske forsøg på at blive en del af Nato og EU.

Men det er altså ændret med det nye navn, Republikken Nordmakedonien.

Ifølge den makedonske udenrigsminister, Nikola Dimitrov, kom tirsdagens officielle navneskift efter afgørende diplomatiske snakke med Grækenland.

»Må i dag blive begyndelsen på et langt venskab mellem Grækenland og Nordmakedonien«, skriver Nikola Dimitrov på Twitter.

»Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan, og vi vil skabe en fremtid fyldt med venskab, partnerskab og samarbejde«, tilføjer han.

Samtlige af Natos medlemslande har underskrevet et dokument, der betyder, at processen mod Makedoniens optagelse er sat i værk.

Det dokument mangler nu at blive ratificeret af Nato-landene.

I sidste uge gjorde Grækenland det som det første land. Siden har Slovenien fulgt trop, og det samme ventes resten af EU-landene at gøre.

Det forventes, at Makedonien formelt bliver medlem af Nato i slutningen af 2019 eller i begyndelsen af 2020.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce