Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Fireårige Wafa blev hårdt såret under et luftangreb i Yemen. Hun er en af de 420 millioner børn i verden, der ifølge en ny rapport fra Red Barnet lever i en konfliktzone.
Foto: Red Barnet

Fireårige Wafa blev hårdt såret under et luftangreb i Yemen. Hun er en af de 420 millioner børn i verden, der ifølge en ny rapport fra Red Barnet lever i en konfliktzone.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Wafa klarede den, men: Hver dag dør 274 spædbørn i krige og konflikter

Over en halv million spædbørn har mistet livet på grund af væbnet konflikt fra 2013 til 2017 i de 10 værst ramte lande, vurderer Red Barnet i en ny rapport. Det er i gennemsnit flere end 100.000 hvert år. Eller 274 døde spædbørn hver eneste dag. Og tallet er lavt sat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Wafa er heldig; hun lever stadig. Hun er fire år og blev under et luftangreb mod havnebyen Hodeidah i Yemen sidste sommer alvorligt såret. Det samme blev hendes toårige lillesøster, Shadia.

Deres mor og far blev dræbt under angrebet.

Wafa fik bortopereret en granatsplint fra sit hoved. Hendes krop svulmede op, fordi der også sad granatsplinter andre steder. Der skulle yderligere to operationer til for at fjerne dem alle.

Siden angrebet har hun haft mareridt og svært ved at sove. Nogle gange råber hun i søvne. Hun græder meget og kan ikke klare, at der er andre i rummet – ikke engang familiemedlemmer.

Det er Red Barnet, som fortæller historien om Wafa. Den står på en af de første sider af en ny rapport om, hvor sindsoprivende mange børn der bliver slået ihjel, bliver såret eller på anden måde bliver ofre i væbnede konflikter.

Red Barnet vurderer, at 550.000 spædbørn fra 2013 til 2017 er døde på grund af væbnede konflikter i de 10 værst ramte lande. Det betyder, at i gennemsnit 100.000 børn hvert år dør, inden de fylder et år. Eller sagt på en anden måde: 274 om dagen.

De 10 lande er Afghanistan, Yemen, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, DR Congo, Syrien, Irak, Mali, Nigeria og Somalia.

»Vi svigter alle de børn, der lige nu er fanget i krige og konflikter. Vi ser det i Yemen. Vi ser det i Syrien og i mange andre af de konflikter, som kun får lidt opmærksomhed«, siger Kristine Mærkedahl Jensen, der er katastrofechef i Red Barnet.

»De døde børn er ikke det uundgåelige resultat af en ødelæggende naturkatastrofe som et jordskælv eller en tsunami. Det er en menneskeskabt katastrofe«.

International ligegyldighed

Det er især de indirekte konsekvenser af krig og konflikt, som får de mange spædbørn til at bukke under. De sulter, får ikke lægehjælp, har ingen adgang til rent vand, og politiske blokader forhindrer nødhjælp i at nå frem. For nu bare at nævne nogle få årsager.

Men det er langtfra kun spædbørn, det går ud over.

Siden afslutningen på Den Kolde Krig er antallet af børn i konfliktområder vokset dramatisk, faktisk fordoblet. Og antallet er steget i en langt højere grad end befolkningstilvæksten i verden. I dag lever 420 millioner børn under 18 år i et område med krig eller konflikt.

I rapporten ’Stop the War on Children’ konstaterer Red Barnet, at børn, som i dag lider under en væbnet konflikt, på ingen måde mangler nedskrevne rettigheder. Der findes en stribe aftaler og konventioner, som burde beskytte dem.

Problemet er bare, at væbnede styrker, ofte også regeringsstyrker, giver pokker i de rettigheder.

»Og tit mødes de i bedste fald af international ligegyldighed, i værste fald medskyldighed«, hedder det i rapporten.

Flere piger giftes bort

For 100 år siden udtalte Eglantyne Jebb, stifteren af Red Barnet, at »alle krige er en krig mod børn«. Og de ord gælder mere end nogensinde.

Flere børn udsættes for væbnet vold end på noget andet tidspunkt over de seneste 20 år.

Det er ikke, fordi der samlet set er flere krige i verden, men de har skiftet karakter. Der er i højere grad tale om interne konflikter. Lande rives i stykker af væbnede grupper, som kæmper mod hinanden eller mod regeringen.

Og det er altid børnene, der rammes hårdest.

Kristine Mærkedahl Jensen var sidste år i Sydsudan og besøgte en meget ung mor, som var indlagt med sit sultende barn. Et uhyre spinkelt barn.

»Man kan sige: Jamen har der ikke altid været sultkriser i Sydsudan? Men det her er en indirekte implikation af konflikt, for selv om der ville være en god høst og en overflod af mad, så bliver man internt fordrevet, og dermed kan man ikke høste. Så det er en ond cirkel, man indgår i«, siger katastrofechefen.

En væbnet konflikt får også børneægteskaber til at accellerere. Unge piger giftes væk tidligere, end de ellers ville være blevet, fordi det hjælper en familie til at overleve. Så får pigen i det mindste mad og tag overhovedet. Og familien får en mund mindre at mætte.

»Man kan kalde det et underligt forsøg på at skabe stabilitet og en fremtid for den her unge pige«, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt for hurtigt voksne

FN’s Sikkerhedsråd har identificeret seks grove typer af overgreb mod børn under væbnede konflikter:

Mord og lemlæstelse. Rekruttering og brug af børn som soldater. Seksuel vold. Bortførelse. Angreb på skoler og hospitaler. Og manglende adgang til humanitær hjælp.

Ud over det indlysende livsfarlige og sjæleligt nedbrydende ved at være børnesoldat, så tvinger det også barnet til at blive alt for hurtigt voksen. Og det er et gennemgående problem i konfliktområder.

»Nogle gange flygter børn alene. Nogle gange flygter de med deres småsøskende og skal lige pludselig blive voksne og påtage sig et kæmpestort ansvar. Et ansvar, man ikke burde have som barn«, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

»Et sted som Syrien ser vi eksempler på otteårige børn, som allerede har skullet flygte to-tre gange i deres liv ...«.

Alt, hvad der minder om en stabil hverdag, smuldrer bort, når børn er på flugt. Men det kan være endnu farligere at blive hjemme. I 2017 registrerede Red Barnet 1.432 angreb på skoler, hvilket gør det til et af de værste år nogensinde i den kategori.

Alene i Syrien er en tredjedel af alle skoler blevet tilintetgjort, delvist ødelagt eller besat, viser en opgørelse fra FN’s børneorganisation, Unicef. To millioner syriske børn er afskåret fra at komme i skole. Flere steder besætter væbnede grupper skoler og bruger dem til militære formål.

Og der er eksempler på, at soldater, som ikke synes, kvinder bør få en uddannelse, målrettet misbruger skolepiger seksuelt. I 2017 bortførte en militsgruppe i DR Congo 17 piger fra en grundskole og voldtog dem gennem flere måneder.

Når en bombe rammer en skole eller et hospital, er det sjældent en smutter. Det er en bevidst handling.

»Det er heller ikke en smutter, når man rammer en skolebus med 40 børn, som det skete i Yemen sidste år«, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Hvorfor bomber aktører i konflikter skoler?

»Det er jo en meget direkte måde at svække et lokalsamfund på. At få et samfund i knæ. Man rammer jo rigtig hårdt ved at ramme børnene«.

Vi har fejlet

»Krænkelser af børn sker som følge af bevidste beslutninger taget af enkeltpersoner – beslutninger taget af gerningsmændene selv og af andre, som kunne have grebet ind«, skriver Red Barnet i rapporten.

»De værdier og incitamenter, der ligger til grund for de beslutninger, kan – og skal – påvirkes og forandres«.

Og det er lige præcis dér, den store udfordring ligger: at påvirke og forandre. Verden er fyldt med konventioner, deklarationer og forkromede hensigtserklæringer om, hvor vigtigt det er at beskytte børn fra krig og lidelser. Talrige instanser og organisationer arbejder på sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan kan det så være, at det hele bare bliver værre og værre?

»Vi har nogle rammer, som ser meget fine ud på papiret, men som ikke bliver håndhævet nogen steder«, svarer Kristine Mærkedahl Jensen. Hun konstaterer, at det system, der skulle beskytte børnene, er »brudt sammen«.

»Hvis man ser det ud fra de her 420 millioner børns synsvinkel, så har vi fejlet. Og der skal langt mere til«.

Det vil både fireårige Wafa og hendes lillesøster uden tvivl gerne skrive under på.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden