Demokratisk præsidentkandidat fremlægger ti års skattepapirer

Senator Elizabeth Warren opfordrer alle demokratiske kandidater - og præsident Trump - til at gøre det samme.

Internationalt

Den demokratiske senator og præsidentkandidat Elizabeth Warren offentliggør sine skattepapirer for de sidste ti år.

Det skriver hun i et opslag på Twitter.

»Jeg fremlægger mine skattepapirer for de sidste ti år. Og jeg vil gerne opfordre alle andre præsidentkandidater til at gøre det samme«, skriver den 69-årige senator fra staten Massachusetts.

Hun linker desuden til en underskriftindsamling, der opfordrer alle kandidater ved det demokratiske primærvalg til at gøre det samme.

Dermed sender hun også en stikpille til USA's præsident, Donald Trump, der har nægtet at lægge sine skattepapirer offentligt frem.

Det skabte i sin tid røre, da præsidentkandidaten Trump ikke ville lægge dem åbent frem, og siden han blev præsident har tilbageholdenhed vakt kritik fra flere sider om manglende åbenhed.

Senator Warren har gentagne gange kritiseret Trump for at skjule interessekonflikter og mulige forbindelser til russiske forretningsfolk ved ikke at lægge sine skattepapirer frem.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden