0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Amerikanske teenagere opgør daglige skuddrab på unge

Skudmassakre på skole i Florida for et år siden førte til kampagner mod våbenlobby og kritik af medierne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carlos Garcia Rawlins/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Garcia Rawlins/Ritzau Scanpix

Ved hegnet til Marjory Stoneman Douglas High School står en række kors til minde om ofrene for skoleskyderiet, hvor 14 elever og tre ansatte blev skudt og dræbt. Det var en tidligere elev, som begik massakren for et år siden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et år efter et skoleskyderi i Parkland i Florida fastholder hundredvis af teenagere i USA fokus på landets omstridte våbenlove ved at skrive om daglige skuddrab på børn og teenagere.

På hjemmesiden sinceparkland.org dokumenterer de unge den kroniske vold med skydevåben i USA i forlængelse af en ophedet debat, der blev udløst af massakren på The Marjory Stoneman Douglas High School i Florida.

Den udbredte vrede og frustrationerne efter Parkland-massakren blev først rettet mod politikerne i Washington, de enkelte delstater og den magtfulde våbenlobby.

Men senere blev vrede og kritik også vendt mod medierne.

»Skoleskyderier bliver topnyheder på vores tv-skærme, men hver dag bliver der skudt og dræbt omkring fire børn og teenagere i vores land«, hedder det på hjemmesiden, hvor teenagere beskylder det voksne USA for at gøre for lidt for at bekæmpe problemerne.

»'Since Parkland' skal rette op på den manglende balance i medierne«, hedder det på hjemmesiden.

»Over 200 teenagere har siden skoleskyderiet i Parkland den 14. februar sidste år arbejdet sammen om en journalistisk dækning af alle skuddrab på unge under 18 år i USA«.

Deres historier omfatter skyderier på gader og skoler, i hjem, skudulykker, bandeopgør og skudopgør om narkotika og drab forårsaget af vildfarne kugler.

»Artiklerne på 'Since Parkland' er journalistik i dens klareste form, hvor de menneskelige historier bag statistikkerne bliver oprullet«, skriver teenagere på siden.

17 blev dræbt af tidligere elev

De har fået hjælp af journalister fra avisen The Miami Herald og organisationen The Trace, som rapporterer generelt om vold med skydevåben.

Ved skoleskyderiet i Parkland blev 14 elever og tre ansatte skudt og dræbt. De bliver mindet ved ceremonier torsdag.

» Vi har ikke brug for årsdagen for at blive mindet om, hvad der skete. Det lever vi med hver dag«, siger forretningsmanden Andrew Pollack, som mistede sin 18-årige datter Meadow ved angrebet.

Han har efter massakre haft møder med præsident Donald Trump om sikkerhed på skolerne, men er stadig bekymret over, at der gøres for lidt.

»Når ens barn bliver dræbt i skolen, forventer man at få besvaret sine spørgsmål«, siger han til Reuters.

Det var en tidligere elev på 19 år, som begik massakren.

Han smed efter skyderiet sit våben af typen AR-15 fra sig sammen med en rygsæk fyldt med ammunition.

Han løb derefter ud af skolebygningen og blandede sig med flygtende elever, men blev kort efter anholdt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen