Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Foto: Gregers Tycho (arkiv)

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Internationalt

Claus Hjort: Vi har seks måneder til at svare russerne

Danmark vil være særligt udsat, hvis nye atombevæbnede russiske mellemdistanceraketter bliver opstillet i Kaliningrad-enklaven. Men ingen ved i dag, hvordan alliancen kan imødegå risikoen for flere russiske raketter.

Internationalt

De næste seks måneder, indtil INF-traktaten endeligt udløber, bliver travle for Nato’s strateger og de politiske ledere i alliancen. På den internationale sikkerhedskonference i München lovede Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, et defensivt modsvar fast forankret i et enigt Nato.

Men hvad svaret bliver, er langtfra afklaret endnu. Han gentog, at Nato ikke ønsker at modgå en opstilling af russiske raketter med tilsvarende våben, når USA har udviklet dem.

»Vi ønsker ikke et nyt våbenkapløb, og vi har ikke intentioner om at opstille nye atomvåben på europæisk jord«, sagde Jens Stoltenberg.

Forud for mødet i Nato onsdag og torsdag luftede den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), over for nyhedsbureauet Ritzau en mulighed for, at nye missiler alligevel bør overvejes.

»Det er min opfattelse, at alt er på bordet i denne diskussion. Det er ikke noget, som jeg ønsker. Men det er ikke sådan, at man starter med at udelukke noget«, sagde ministeren.

Siden er forsvarsministeren vendt tilbage til den traditionelle danske politik og afviser på linje med Nato’s generalsekretær a-våben som en løsning.

»Det er ikke på dagsordenen med atomvåben som modsvar«, lød fra Claus Hjort Frederiksen i en pause under den internationale sikkerhedskonference i München.

»Den store bekymring for Danmark er, hvis den nye type våben bliver opstillet i Kaliningrad-enklaven. Rusland har løbende provokeret og overtrådt nærmest alle aftaler, de har indgået, derfor er det vigtigt, at der er enighed i Nato om vores svar«.

Hvilke andre muligheder har Nato?

»Det skal komme et svar, og det bruger vi nu de næste seks måneder på frem til udløbet af aftalen i august. Det bliver svært, man kan have et fromt ønske om en eller anden form for aftale, hvor det bliver muligt at verificere, at Rusland lader være med at opstille våbnene steder, hvorfra de kan nå Europa. Men de er mobile og kan hurtigt flyttes rundt«.

Men hvad kan Nato reelt gøre, hvis man ikke vil svare med samme mønt?

»Det vil jeg ikke nærmere ind på her. Nu skal mulighederne gennemarbejdes, og så kommer der et udspil fra Nato, som vi skal drøfte. Det er ikke meningen, at enkelte medlemslande går forrest i den sammenhæng«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Rusland afviser, at de nye raketter er en overtrædelse af INF-aftalen, og før Donald Trump besluttede at opsige aftalen i december, forsøgte de europæiske Nato-medlemslande at finde frem til en løsning, så USA alligevel ikke opsagde aftalen.

De omdiskuterede mellemdistanceraketter kan ikke nå USA, der således ikke har grund til at frygte dem i forhold til forsvaret af USA selv. Derimod vil raketterne, hvis de bliver opstillet vest for Uralbjergkæden i Rusland, kunne nå hele Central- og Vesteuropa.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden