Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Strømlinet EU-lup skal gå kinesiske planer efter i sømmene

Kinesisk investeringer skaber bekymring. Nu vil EU-Parlamentet have fast bedømmelsesproces.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-Parlamentet har torsdag givet grønt lys til, at EU i højere grad skal værne sig mod store udenlandske investeringer.

Det er særligt investeringer fra Kina, som giver panderynker.

Parlamentet har vedtaget, at der skal være en fast bedømmelsesproces, når store virksomheder vil investere penge i EU-lande.

Bekymringerne har blandt andet gået på, om udenlandske investorer har statskapital i ryggen, som europæiske investorer ikke kan hamle op med.

Man frygter også, at den udenlandske investor har andre end blot forretningsmæssige mål for øje med deres investeringer.

Det er særligt i teknologibranchen, at frygten er størst. I flere EU-lande, heriblandt Danmark, er der i øjeblikket meget debat om den kinesiske telegigant Huaweis planer om at investere i mobilnettet 5G.

I Danmark er Huawei valgt som partner for TDC, når det kommer til at udrulle 5G.

Det har fået en række politikere - og efterretningstjenester - til at løfte øjenbrynene.

I øjeblikket har kun 14 EU-lande, heriblandt Danmark, en bedømmelsesproces, når store udenlandske virksomheder banker på døren.

På et pressemøde onsdag afviste handelskommissær Cecilia Malmström, at forslaget udelukkende handler om Kina.

»Loven er selvfølgelig fuldstændig neutral og ikke diskriminerende. Men det er ikke nogen hemmelighed, hvis man følger debatterne rundt omkring, at der er et spørgsmål om Kina«, siger hun.

Torsdagens aftale betyder, at det bliver lettere for medlemslandene at udveksle oplysninger.

Som det er nu, har den opgave været håndteret forskelligt, men nu har parlamentet stemt for, at EU-landene skal have en fælles proces.

Medlemslandene forventes formelt at godkende aftalen 5. marts.

Hos Dansk Industri (DI) understreger man, at man som udgangspunkt mener, at fri investering i EU er afgørende.

»DI er imidlertid også meget opmærksom på, at der for særligt strategisk vigtige dele af økonomien kan være behov for at etablere et værn mod udenlandsk indblanding«, siger underdirektør Peter Thagesen og tilføjer:

»Samtidig kan der være behov for at sikre, at udenlandske opkøb sker på lige og gennemsigtige finansielle vilkår, hvor statsstøttede virksomheder ikke opnår utilsigtede fordele«.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden