Foto: John Hillman/Ritzau Scanpix
Internationalt

Fem er dræbt af skud fra fyret medarbejder ved fabrik nær Chicago

Bevæbnet mand dræber fem og sårer fem betjente i skyderi i varehus, før han selv bliver dræbt. Gerningsmanden havde netop deltaget i et møde, hvor han blev afskediget.

Internationalt

Mindst fem personer blev dræbt, da en mand fredag åbnede ild i et varehus i et industriområde i delstaten Illinois. Desuden er fem betjente blevet ramt af skud.

Det oplyser politiet i byen Aurora, der ligger cirka 65 kilometer vest for storbyen Chicago.

Gerningsmanden mistede selv livet i en skudveksling med politifolk.

Den femdobbelte drabsmand er identificeret som den 45-årige Gary Martin, der gennem 15 år har arbejdet for virksomheden Henry Pratt Co. Det oplyser Kristen Ziman, der er chef for politiet i Aurora.

Lørdag oplyser politichefen, at gerningsmanden medbragte mordvåbenet til et møde, hvor han blev afskediget fra sit job.

Tre af ofrene døde i det lokale, hvor fyringen af gerningsmanden blev annonceret, en fjerde blev fundet død et stykke derfra og en femte på en anden etage i bygningen.

Avisen Chicago Sun-Times beretter, at en kvinde, der over for politiet har præsenteret sig som drabsmandens mor, har fortalt, at hendes søn fredag før skyderiet havde været meget ’stresset’.

Manden var udstyret med pistol med lasersigte

De første meldinger om et muligt skyderi indløb tidligt fredag eftermiddag lokal tid.

De første betjente ankom til stedet fire minutter senere. To af dem blev ramt af skud, oplyser politichef Kristen Ziman.

Senere blev fem dræbte personer fundet inde i bygningen.

Omkring 40 minutter efter meldingen, om at der var et igangværende skyderi, meddelte byen Auroras officielle twitterprofil, at gerningsmanden var uskadeliggjort.

Øjenvidnet John Probst fortæller til tv-stationen CNN, at han så den bevæbnede mand løbe gennem bygningen. Manden havde en pistol udstyret med et lasersigte i hånden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kondolerer på Twitter overfor ofrene og deres familier.

»Godt arbejde af politiet i Aurora, Illinois. Dybfølt kondolence til alle ofrene og deres familier. Amerika er med jer«.

Opdateret lørdag klokken 20.20

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden