0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix

Syrisk militær beskyldes endnu engang for at have stået bag frygtelige angreb på civile.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Syrien har brugt kemiske våben i over 300 angreb

Styret i Syrien står bag hundredvis af ulovlige angreb med giftgas og andre kemiske våben, fastslår tænketank.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kemiske våben er blevet brugt langt hyppigere end hidtil antaget i den snart otte år lange borgerkrig i Syrien.

Og præsident Bashar al-Assads styre står bag hovedparten af angrebene med de ulovlige kemiske våben.

Det fremgår af en rapport, som den Berlin-baserede tænketank The Global Public Policy Institute søndag har offentliggjort, skriver flere amerikanske medier. Heriblandt The Washington Post og The Hill.

I alt er der gennemført mindst 336 kemiske angreb med klor, gas eller sarin.

Tallet omfatter kun angreb, som der er 'troværdige beviser' for.

Forskerne har ikke været i stand til at verificere meldinger om 162 andre angreb med kemiske våben.

Ifølge rapporten er præsident Assads styre ansvarlig for 98 procent af de 336 angreb. Islamisk Stat står bag resten af angrebene.

Især i forbindelse med nye fremstød fra Assads tropper er kemiske våben blevet sat ind som en del af offensiven.

Ifølge rapportens forfattere er der kun en måde at stoppe brugen af kemiske våben i Syrien. Og det er at ramme de militærfolk, som udfører det 'beskidte' arbejde.

»USA og det bredere internationale samfund bør målrettet gå efter de militære grupper, som vil være ansvarlig for fremtidige angreb, står der i rapporten ifølge The Hill.

Gennem årene har der gentagne gange være meldinger fra Syrien om påståede angreb med giftgas, som især er gået ud over civile.

I begyndelsen af 2018 afslørede en FN-rapport, at der har været 34 af den slags angreb, som der er klare beviser for. Også i den rapport blev Assads styre beskyldt for størstedelen af angrebene.

Så sent som i april sidste år blev styret beskyldt for at have beordret et angreb med kemiske våben i byen Douma. Mindst 70 personer blev dræbt.

USA, Frankrig og Storbritannien svarede igen ved at angribe mål i Syrien med missiler.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden