Foto: Mark Wilson (arkiv/Ritzau Scanpix
Internationalt

Bernie Sanders forsøger igen at blive præsident

Bernie Sanders er i dag senator i Vermont, men ønsker at blive USA’s næste præsident, skriver AP.

Internationalt

Bernie Sanders ønsker at blive USA's kommende præsident efter valget i 2020.

Det siger han til radiostationen Vermont Public Radio (VPR).

Bernie Sanders stiller i første omgang op til at blive nomineret som demokraternes kandidat til præsidentvalget, annoncerede han på radiostationen i sin hjemstat.

»Jeg ville have, at indbyggerne i staten Vermont skulle vide dette først. Jeg lover, at jeg på min rejse rundt i USA vil tage de værdier med, som alle os i Vermont er stolte af: En tro på retfærdighed, fællesskab, i græsrodspolitik. Det er, hvad jeg vil tage med over hele landet«, siger Bernie Sanders til VPR.

Sanders forsøgte også i 2016 at blive demokraternes præsidentkandidat, men tabte nomineringen til Hillary Clinton.

Han vil dog stadig arbejde for de mærkesager, han havde i 2016: Gratis adgang til sundhedsvæsenet, en minimumløn på cirka 100 danske kroner og en reduktion af studiegæld, fortæller han til radiostationen.

Sanders gjorde det også i interviewet klart, at han ikke er glad for USA's nuværende præsident, Donald Trump.

»Jeg mener, at den nuværende beboer i Det Hvide Hus er en skændsel for vores land. Jeg mener, han er en patologisk løgner. Jeg mener også, han er en racist, sexist, en homofob og xenofob. Én, som vinder billige politiske point ved at prøve at hakke på minoriteter«, siger Bernie Sanders.

I modsætning til 2016 er der dog langt flere, der ønsker at blive demokraternes præsidentkandidat i 2020.

Fem af kandidaterne er nuværende medlemmer af Senatet.

Sanders håber på at kunne skabe en græsrodsbevægelse med en million mennesker, »der er parat til at stå op og kæmpe«, fortæller han i programmet.

Bernie Sanders er i gang med sin tredje periode som senator i Vermont, der ligger i det nordøstlige hjørne af USA med grænse mod Canada.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden