0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Verden var klar: Tusinder undgår ebola-døden

Ebola har bidt sig fast i Den Demokratiske Republik Congo. Situationen er skrøbelig og meget kan gå galt, men når dødstallet ’kun’ tælles i hundreder er det en succes for videnskaben og verdenssamfundet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Goran Tomasevic/Ritzau Scanpix
Foto: Goran Tomasevic/Ritzau Scanpix

Ofrene. Især børn og unge og kvinder er ofre for ebolaepidemien i det østlige Congo.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

ZMapp, mAb114, Remdesvir og en ukendt ebolasyg patient fra byen Kikwit i det sydvestlige Congo.

Ligesom døden så kan livet have mange årsager - og navne. I den østlige del af den Demokratiske Republik Congo (DRC) kan tusinder måske titusinder af mennesker takke især vacciner men også eksperimentel medicin med besynderlige navne for, at de ikke er blevet ofre for den frygtede ebolavirus.

Blødningsfeberen har hærget provinserne Nord Kivu og Ituri siden august. Og der er ingen udsigt til, at verdenssundhedsorganisationen WHO, NGO-organisationer og tusindvis af lokale sundhedsarbejdere får bugt med ’den store orm’, som ebola virus også kaldes, foreløbig. De seneste tal viser 848 smittede og formodet smittede og 529 døde.

Udbruddet er verdens næststørste, men alligevel er nøglepersonerne forsigtige optimister.

»Vi kan vinde, men vi kan ikke vinde, hvis vi bare slapper af i et sekund eller et minut. Det her er en sammenhængende, koordineret strategisk indsats i et meget meget vanskeligt område – her er ingen lette løsninger.«. Mike Ryan er vicegeneralsekretær i WHO med ansvar for bekæmpelsen af ebola-udbruddet i DRC. Den irske læge har set det meste, han var med i Vestafrika 2014-16 under verdens værste ebolaepidemi med knap 30.000 syge og mindst 11.000 døde.

På et møde under sikkerhedskonferencen i München i sidste uge aflagde han rapport om situationen.

»Den gode nyhed er, at det ikke er et stort udbrud. Det er en serie af sammenhængende udbrud, hvor smitten springer fra lokalitet til lokalitet. Vi har inddæmmet smitten en lang række steder, men vores udfordring er, at vi ikke har nået at stoppe smitten, før den så at sige springer til det næste sted. Det er som en serie af skovbrande, når vi har slukket en, har en gnist antændt en ny et andet sted«, sagde Mike Ryan.

Han fremhævede to grundsten for hans forsigtige optimisme. »Hjælpen kommer ikke mere fra fjerne lande – den kommer fra nabolandene«, sagde Mike Ryan. Situationen er altså meget anderledes end i Vestafrika, hvor både den amerikanske og den britisk hær på et tidspunkt var indsat for at få kontrol med epidemien, der blev erklæret en trussel mod verdens folkesundhed.

I DRC er 95 procent af både eksperter, læger og andet sundhedspersonale afrikanere. Hovedparten er lokale sundhedsarbejdere, men også udsendte fra blandt andet Mali, Mauretanien og de tre hårdt ramte vestafrikanske lande, Guinea, Sierra Leone og Liberia er med.

Eksperter fra Guinea står for størstedelen af den omfattende vaccinationskampagne, som er den anden grund til Mike Ryan’s optimisme: »Vaccinationerne har været ekstremt vigtige og afgørende«.

Det gode blod fra Kikwit

Det er her den ukendte patient fra udbruddet i 1995 i Kikwit kommer ind i billedet i øvrigt sammen med eksperter fra den amerikanske hærs forskningsinstitut for infektionssygdomme (USAMRIID).

Videnen bag nogle af de eksperimentelle vacciner og den medicinske behandling kommer fra den patient - andre fra blodprøver og laboratorie test af smittede i Vestafrika. Frem til 2001 blev der ikke forsket meget i at finde frem til medicin og vacciner, men terrorangrebene på USA 11. september satte gang i noget.

»Efter 11. september var der nogle få biologiske højrisiko vira - som man var særligt opmærksomme på herunder Ebola. Den amerikanske hær satte fart i forskningen, og det var en vigtig platform for arbejde med vacciner. Man var altså i gang længe for 2014, men med udbruddet i Vestafrika gik alting meget hurtigere« forklarede medicinalkoncernen Johnson og Johnsons forskningsleder, Paul Stoffers på mødet.

Hverken vacciner eller medicin er på nogen måde godkendt af myndighederne til almindeligt brug. Men i desperation gav WHO og de lokale sundhedsmyndigheder i 2014 grønt lys for, hvad der i realiteten var - og er - et gigantisk menneskeligt eksperiment. Ganske enkelt fordi alternativet var værre.

I DRC er der fokus på at vaccinere de mennesker, der har været i kontakt med den smittede og disse menneskers kontakter ud i tredje led. Denne form for ringvaccination, var afgørende for at slå et mindre udbrud ned i en anden del af Congo i foråret og sommeren 2018. Op til i dag er knap 10.000 blevet vaccineret med god effekt i området.

Forudsætningen for at bremse og bekæmpe en ebolaepidemi er tillid og forståelse i de lokalsamfund. Den syge først skal diagnosticeres og derefter skal kontakterne i flere ’ringe’ omkring den syge opspores. Og det er her optimisternes største bekymring ligger. Nord Kivu og det østlige Congo er ikke bare en fattig og ufremkommelig del af tropisk Centralafrika med almindelig mistillid til korrupte repræsentanter for centralmagten i Kinshasa mere end 3.000 kilometer længere mod vest.

Over 100 bevæbnede militser og krigsherre bekæmper hinanden og myndighederne. En vigtig grund til lovløsheden i området er enorme forekomster af sjældne jordarter, guld og diamanter.

Netop sikkerhed er den værste modstander for indsatsen mod ebola. For det første er der landsbyer, hvor vaccinationshold og sundhedspersonale end ikke kan komme frem under beskyttelse af FNs fredsbevarende styrke Monusco, der i årevis har haft op mod 20.000 soldater udsendt til DRC.

For det andet har årtier med væbnede overfald, ustabilitet og svigtende myndigheder, gjort dele af lokalsamfundet meget mistroiske overfor enhver indblanding udefra. »De mennesker har på den hårde måde lært, at de ikke kan stole på nogen, og det gør indsatsen ekstra vanskelig«, sagde Mike Ryan.

I øjeblikket følger man 7.000 personer, der formodes at have været i kontakt med ebolasyge. Bliver nogle af dem syge, skal de hurtigst muligt isoleres og behandles, mens flere kontakter skal opspores. At det ikke går helt efter planen kan ses af, at myndighederne ikke kan finde frem til, hvordan helt op til 30 procent af de syge er blevet smittet. Det betyder, at der trods alle anstrengelserne findes smittekilder, som kan sprede smitten uhindret i de typisk 21 dage, der går, fra sygdommen bryder ud og til de dør.

Annonce

Læs mere