Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Stefan Löfven siger i et interview til svensk tv, at svenske statsborgere, der har deltaget i krig for Islamisk Stat (IS), ikke skal regne med hjælp til at vende hjem til Sverige. (arkivfoto)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Löfven: Vi vil ikke hjælpe svenske IS-krigere

Sveriges statsminister lukker dør for svenske statsborgere, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Stefan Löfven siger i et interview til svensk tv, at svenske statsborgere, der har deltaget i krig for Islamisk Stat (IS), ikke skal regne med hjælp til at vende hjem til Sverige.

»Nej, vi har været meget tydelige, hvad det angår«, forklarer han over for SVT.

USA's præsident, Donald Trump, opfordrede i sidste uge de europæiske lande til at tage egne statsborgere, der har deltaget i krig for IS i Syrien og Irak, tilbage for at retsforfølge dem i hjemlandene.

Udenrigsminister Margot Wallström har tidligere været skeptisk over for at tage svenske IS-krigere tilbage. Löfven siger nu, at det slet ikke bliver aktuelt.

»Sverige og udenrigsministeriet har siden 2011 frarådet at rejse til denne region. De, som gør det alligevel, skal ikke regne med nogen konsulær hjælp fra Sverige«, siger han.

Frankrig vil tage 150 IS-krigere hjem, Belgien efterlyser en fælles holdning fra EU. Hvordan ser du på det?

»Hvert land må træffe sit eget valg«, svarer han.

Den svenske statsminister forklarer, at han er mere usikker, når det gælder hjælp til børn af svenske IS-krigere.

»Hvad angår børnene, så må man overveje lidt mere, hvordan det skal ske, men jeg har ingen løsning på det nu«.

Men han er ikke indstillet på at fratage statsborgerskabet fra personer, der sympatiserer med IS.

»Det strider mod folkeretten«, påpeger han.

Den danske regering fastslog tidligere på ugen, at Danmark ikke kan nægte at tage danske statsborgere, der har deltaget i krig for IS i Syrien, tilbage.

»Faktum er, at vi ikke kan nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark«, sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden