Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Arkivfoto.
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Her er de vigtigste nedslag i historien om Korea-krigen

Dagens sammenbrudte forhandlinger mellem USA og Nordkorea trækker lange tråde tilbage i tiden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten 70 år efter at Korea-krigen brød ud, er der stadig en kløft mellem Nordkorea og Sydkorea, både politisk og økonomisk.

I dag brød forhandlingerne sammen mellem USA’s præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder Kim Jong-un. Det vidner om, at den gamle konflikt stadig lever videre.

Lau Øfjord Blaxekjær, der er forsker ved Nias, Nordic Institute of Asia Studies, giver her et historisk oprids af, hvad det hele handler om:

Efter 1945:

Vi starter tilbage i tiden lige efter 2. Verdenskrig. Sovjet, USA og Europa er ved at opdele verden i deres interessesfærer og landområder.

Samtidig er der borgerkrig i Kina mellem kommunisterne ledt an af Kinas Mao Zedong og nationalisterne. I 1949 vinder Mao opgøret med hjælp fra Sovjetunionen. De får drevet nationalisterne ud, og Mao proklamerer i oktober 1949, at Kina har rejst sig, og at hans Røde Hær har besejret de nationalistiske styrker og smidt alle ud, der ikke vil Kina det godt.

1950’erne:

Det ændrer dynamikken i Østasien og i Japan, hvor USA har tilladt demokrati, tilladt, at alle, der vil stille op til valg, kan stille op. Kommunisterne i Japan er ved at få politisk magt, og det bryder USA sig ikke om, så de hjælper de konservative kræfter i Japan til at komme tilbage til magten i 1950’erne.

I dette billede fra Korean Central nyhedsbureau ser man tropper fra Nordkorea under Korea-krigen.
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

I dette billede fra Korean Central nyhedsbureau ser man tropper fra Nordkorea under Korea-krigen.

I 1950 bryder Korea-krigen ud. Historikerne er lidt uenige om årsagen. Men de fleste historikere er enige om, at Sovjetunionen har hjulpet og har været med til at indsætte Kim Il Sung som leder og støtte det regime i Nordkorea.

De får held til at komme langt ned syd på i Korea, men der kommer en massiv amerikansk hær ind, og man får en stilstand der, hvor grænsen er i dag.

Efter den kolde krig i 1947 – 1991:

Globaliseringen og den økonomiske udvikling sætter en anden dagsorden.

Sydkorea får demokrati i slutningen 80’erne, og Kina udvikler sig hastigt. Samtidig bryder Sovjet ned. Der kommer hungersnød i Nordkorea, og nødhjælpsorganisationer kommer til. I midten og slutningen af 1990’erne, er USA og Nordkorea tæt på at lave en fredsaftale.

Tilfangetagne nordkoreanske piger på vej til toget og rejsen mod Pusan i Sydkorea.
Foto: Gh Gene Herrick/Ritzau Scanpix

Tilfangetagne nordkoreanske piger på vej til toget og rejsen mod Pusan i Sydkorea.

Men forhandlingerne bryder sammen, og Nordkorea mener, at USA løb fra aftalen.

Det resulterer i, at Nordkorea isolerer sig endnu mere og udvikler atomvåben, så de har noget at forhandle med – og som sikkerhed, så ingen tør angribe landet.

De seneste dage har USA’s præsident Donald Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un så talt om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at de endelig kan slutte fred. Atomforhandlingerne brød dog sammen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden