0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anonymous/Ritzau Scanpix
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Her er de vigtigste nedslag i historien om Korea-krigen

Dagens sammenbrudte forhandlinger mellem USA og Nordkorea trækker lange tråde tilbage i tiden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Næsten 70 år efter at Korea-krigen brød ud, er der stadig en kløft mellem Nordkorea og Sydkorea, både politisk og økonomisk.

I dag brød forhandlingerne sammen mellem USA’s præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder Kim Jong-un. Det vidner om, at den gamle konflikt stadig lever videre.

Lau Øfjord Blaxekjær, der er forsker ved Nias, Nordic Institute of Asia Studies, giver her et historisk oprids af, hvad det hele handler om:

Efter 1945:

Vi starter tilbage i tiden lige efter 2. Verdenskrig. Sovjet, USA og Europa er ved at opdele verden i deres interessesfærer og landområder.

Samtidig er der borgerkrig i Kina mellem kommunisterne ledt an af Kinas Mao Zedong og nationalisterne. I 1949 vinder Mao opgøret med hjælp fra Sovjetunionen. De får drevet nationalisterne ud, og Mao proklamerer i oktober 1949, at Kina har rejst sig, og at hans Røde Hær har besejret de nationalistiske styrker og smidt alle ud, der ikke vil Kina det godt.

1950’erne:

Det ændrer dynamikken i Østasien og i Japan, hvor USA har tilladt demokrati, tilladt, at alle, der vil stille op til valg, kan stille op. Kommunisterne i Japan er ved at få politisk magt, og det bryder USA sig ikke om, så de hjælper de konservative kræfter i Japan til at komme tilbage til magten i 1950’erne.

Anonymous/Ritzau Scanpix
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

I dette billede fra Korean Central nyhedsbureau ser man tropper fra Nordkorea under Korea-krigen.

I 1950 bryder Korea-krigen ud. Historikerne er lidt uenige om årsagen. Men de fleste historikere er enige om, at Sovjetunionen har hjulpet og har været med til at indsætte Kim Il Sung som leder og støtte det regime i Nordkorea.

De får held til at komme langt ned syd på i Korea, men der kommer en massiv amerikansk hær ind, og man får en stilstand der, hvor grænsen er i dag.

Efter den kolde krig i 1947 – 1991:

Globaliseringen og den økonomiske udvikling sætter en anden dagsorden.

Sydkorea får demokrati i slutningen 80’erne, og Kina udvikler sig hastigt. Samtidig bryder Sovjet ned. Der kommer hungersnød i Nordkorea, og nødhjælpsorganisationer kommer til. I midten og slutningen af 1990’erne, er USA og Nordkorea tæt på at lave en fredsaftale.

Gh Gene Herrick/Ritzau Scanpix
Foto: Gh Gene Herrick/Ritzau Scanpix

Tilfangetagne nordkoreanske piger på vej til toget og rejsen mod Pusan i Sydkorea.

Men forhandlingerne bryder sammen, og Nordkorea mener, at USA løb fra aftalen.

Det resulterer i, at Nordkorea isolerer sig endnu mere og udvikler atomvåben, så de har noget at forhandle med – og som sikkerhed, så ingen tør angribe landet.

De seneste dage har USA’s præsident Donald Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un så talt om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at de endelig kan slutte fred. Atomforhandlingerne brød dog sammen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden