Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Alastair Grant/Ritzau Scanpix
Foto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister Theresa May (midtfor), der her ses ved et EU-møde i december, skal i weekenden forsøge at få EU med på en mere spiselig aftale med Storbritannien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's dilemma: Hvis brexitaftalen er for god, kan andre få samme idé

Den britiske regering har været frustreret over sammenholdet i EU om en hård brexitkurs. Men kursen har opbakning blandt EU’s borgere, så der er grænser for, hvor langt EU kan komme Theresa May i møde før brexitafstemningen tirsdag, fortæller professor Stefanie Walter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over hele Europa følges Storbritanniens politiske krise ned til mindste ulyksalighed. Borgere fra Finland til Cypern kender alt til Theresa Mays partitaktiske overvejelser og vanskelige meningsmålinger. At dømme efter debatten skulle man næsten tro, at det kun er Theresa May, der har vælgere at tage hensyn til.

Men brexitaftalen har to parter, og EU’s øvrige stats- og regeringschefer har også vælgere, som mener noget om EU’s første skilsmisse.

Professor Stefanie Walter fra Zürich Universitet er ekspert i disse holdninger. Hendes igangværende forskning handler om at analysere svar fra 10.000 repræsentativt udvalgte EU-borgere på spørgsmål vedrørende Brexit.

»Brexit bliver stadig set som et meget britisk emne, men briterne kan jo ikke beslutte alene, hvordan udmeldelsen skal være, eller hvordan det fremtidige forhold skal se ud bagefter. Regeringerne i de resterende 27 EU-lande skal også tænke på egne vælgerkorps, når de træffer beslutninger«, siger Stefanie Walter.

EU-borgernes svar kan hjælpe til at forstå unionens linje i forhandlingerne, siger Stefanie Walter, der peger på, at 42 procent af respondenterne mener, at EU bør føre en hård eller meget hård linje i forhandlingerne. Hårdheden er målt på holdningen til størrelsen af skilsmisseregningen, adgangen til det indre marked og rettigheder til EU-borgere. Kun 12 procent mener, at EU bør anlægge en blød linje, mens omtrent 35 procent ligger på en midterposition.

Blandt de respondenter, som er mere politisk engageret og typisk stemmer mere og dermed har en tendens til at blive lyttet mere til blandt politikere, er kravet om en hård kurs endnu mere udtalt.

»Det begrænser EU’s manøvrerum, at et flertal er godt tilfreds med den hårde kurs. I Storbritannien lader der til at være den opfattelse, at hvis EU bare ønskede det og valgte at droppe stædigheden, så kunne de nemt komme med flere indrømmelser. Men EU’s linje er i sync med EU-borgernes ønsker; der er faktisk ret stor legitimitet nedefra til EU’s kurs i brexitforhandlingerne«, siger Stefanie Walter.

Ikke en alt for god aftale

I denne weekend kæmper den britiske regering hårdt for at få indrømmelser fra EU vedrørende den såkaldte bagstopper i skilsmisseaftalen – en forsikringsordning, som skal forebygge en hård grænse mellem Irland og Nordirland ved at beholde Storbritannien i en toldunion med EU også efter Brexit. Theresa May og co. satser på, at indrømmelser fra EU kan få flere til at stemme for skilsmisseaftalen, når den kommer til afstemning i det britiske parlament tirsdag.

Indtil videre ser EU ikke ud til at rykke sig, og denne kamp er formentlig småtterier, i forhold til når man, efter at skilsmissen er gennemført, skal til at diskutere det fremtidige forhold og dermed nye indrømmelser. Til den tid vil der komme mere fokus på offentlighedens holdning i EU’s 27 resterende befolkninger, forudser Stefanie Walter.

Hun mener, at Brexit giver EU et ’imødekommelsesdilemma’. På den ene side giver det god mening at imødekomme britiske ønsker, da skilsmissen ikke kun kommer til at påvirke økonomien i Storbritannien, men også kan få store konsekvenser på kontinentet. På den anden side skal andre lande helst ikke få lyst til at kopiere briterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stefanie Walter minder om, at fordelene ved EU opstår, fordi medlemslandene accepterer omkostninger og kompromiser på nogle områder for at få fordele på andre.

»Problemet er, at hvis du giver Storbritannien et meget generøst arrangement, hvor de kan plukke de dele, de kan lide, og forkaste de dele, de ikke kan lide, så kan det opmuntre andre lande til at gøre som Storbritannien. Dilemmaet er, at det giver god mening at komme Storbritannien i møde, men at det på sigt kan destabilisere EU, fordi flere medlemslande kan få tanken, at det er mere attraktivt at forlade EU end at blive«, siger Stefanie Walter.

EU som Hotel California

Brexit har afskrækket mange EU-borgere fra at ønske deres land ud af unionen, men Stefanie Walters data påviser en risiko for en sneboldeffekt. Der er en klar sammenhæng mellem respondenternes vurdering af, hvor gavnlig de tror, at Brexit vil være for Storbritannien, og deres sandsynlighed for at stemme for, at deres eget land skal forlade EU. Effekten holder også, når man kontrollerer for respondenternes generelle holdning til EU.

Når man spørger henholdsvis EU-skeptiske og -positive respondenter om det vigtigste formål med brexitforhandlingerne, er der markante forskelle. Blandt EU-skeptikerne er det vigtigste mål med forhandlingerne at sikre en standardprocedure, der gør det nemmere for andre lande at forlade EU fremover. Blandt EU-positive respondenter er det vigtigste mål at sikre, at ikke andre lande får lyst til at forlade EU.

Indtil videre har brexitforhandlingerne ikke betydet stigende opbakning til forslag om at kopiere Storbritanniens exit fra unionen. Det er der fortsat under en fjerdedel, der ønsker, mens over 60 procent afviser tanken. Men i den seneste sprøgerunde fra december 2018 tilføjede Stefanie Walker et spørgsmål om, hvorvidt respondenterne ser anderledes på EU på grund af Brexit. Det gør 80 procent ikke. Men 16 procent svarer, at de nu ser mere negativt på EU. Kun 4 procent ser mere positivt på EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stefanie Walker har endnu ikke haft tid til at dykke ned i tallene for at krydstjekke, hvem der nu ser mere negativt på EU, men en hypotese, hun vil undersøge, er, om de åbenlyse vanskeligheder ved at forlade EU betyder noget.

»Brexitprocessen har demonstreret, at det er meget svært at forlade EU. Det er som på Hotel California i Eagles-sangen: Du kan altid tjekke ud, men du kan aldrig forlade det. Så der er nok nogle, der føler sig fanget, og har det indtryk, at man slet ikke har valget at kunne forlade EU. Måske er det en del af forklaringen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden