Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

En mand krydser den åbne grænse mellem Belcoo i Nordirland og Blacklion i Irland. Brexit har skabt frygt for en ny hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brexitkaos fører til debat om irsk genforening

Den politiske krise i Storbritannien har givet nyt liv til drømme om samling af Irland og Nordirland blandt nordirske politikere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Storbritannien bumler ud af EU uden en skilsmisseaftale, bør man afholde en folkeafstemning om at genforene Irland og Nordirland.

Sådan har kravet lydt de seneste måneder fra ledende politikere i det republikanske parti Sinn Fein, der har domineret nordirsk politik i årtier.

Årsagen til debatten om genforening er det politiske kaos i Storbritannien. Hvis Theresa May ikke på tirsdag får opbakning til skilsmisseaftalen med EU i det britiske parlament, stiger risikoen for et et Brexit uden skilsmisseaftale.

Det scenario kan få store konsekvenser for Nordirland.

Så bliver den 500 km lange irske grænse nemlig en toldgrænse i EU. Det betyder som udgangspunkt, at handel over grænsen skal kontrolleres, og at der vil blive introduceret toldsatser på varer.

Den nordirske statsforvaltnings øverste leder advarer om, at det scenario vil føre til en brat stigende arbejdsløshed og voldsomme økonomiske konsekvenser. Oveni kommer bekymringerne for, at en ny hård grænse kan forstyrre freden i Nordirland.

Sean McPeake, der er lokalpolitiker for Sinn Fein i Mid Ulster, siger at en sådan afstemning ikke skal komme lige med det samme, men at den bør komme på et tidspunkt, hvis Storbritannien braser ud af EU uden en aftale.

»Når man tager de alvorlige konsekvenser af ’no deal’ i betragtning, så bør muligheden for irsk genforening bestemt komme på bordet. Der er åbenlyst behov for en periode til diskussion, forberedelse af valgmulighederne og en eventuel overgangsperiode, men hovedpointen i en situation med Brexit uden en skilsmisseaftale er, at man bør erklære, at en sådan afstemning skal finde sted«, siger Sean McPeake.

Irsk regering ønsker ikke folkeafstemning

Alex Baird arbejdede i mange år som nordirsk embedsmand under urolighederne med ansvar for at rejse kontrolposter på grænsen og siden med ansvar for at få dem pillet ned igen. Han hader tanken om, at den hårde grænse kan komme tilbage.

I dag er 71-årige Alex Baird lokalpolitiker i Fermanagh og Omagh for unionistpartiet UUP, som ønsker, at Nordirland skal forblive en del af Storbritannien. Han mener ikke, at der er behov for en folkeafstemning om genforening. Men hvis den kommer, er han ikke bekymret for udfaldet.

»Jeg frygter ikke en afstemning, hvis den kommer. Jeg tror slet ikke, at Irland ville have råd til at rumme Nordirland og holde samme velfærdsniveau. Her i Nordirland kan jeg gå gratis til lægen. Syd for grænsen betaler de 45 euro for et besøg«, siger Alex Baird.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Hvis en sådan afstemning kommer, vil han kæmpe for, at Nordirland skal forblive en del af Storbritannien.

»Jeg har irsk fjernsyn herhjemme, men jeg ser det sjældent. Jeg er nordirsk, jeg er britisk. Min kultur og det, jeg tror på, hænger sammen med at være en del af Storbritannien. Hvis et flertal skulle beslutte at Nordirland skulle være en del af Irland, så ville jeg acceptere det, for sådan er demokrati, men jeg tror på det, vi har i øjeblikket«, siger Alex Baird.

Jeg har irsk fjernsyn herhjemme, men jeg ser det sjældent. Jeg er nordirsk, jeg er britisk

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den irske regering støtter ikke tankerne om en folkeafstemning om genforening uanset Brexitkaosset. Det har premierminister Leo Varadkar sagt flere gange. Han mener, at en sådan afstemning vil virke splittende i en region, der indtil Langfredagsaftalen var præget en en konflikt, der kostede over 3.000 mennesker livet.

»Vi skal respektere Langfredagsaftalen, der har som centralt budskab, at der skal være magtdeling i Nordirland, stadig tætteere samarbejde mellem nord og syd og fred i Storbritannien og Irland«, sagde Leo Varadkar i fjor til BBC.

Hverken EU eller den britiske regering ønsker en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Derfor rummer skilmisseaftalen den såkaldte bagstopper, der er en forsikringsordning, som skal forebygge en hård grænse ved at beholde Storbritannien i en toldunion med EU også efter Brexit.

Bagstopperen er imidlertid meget upopulær i Theresa Mays konservative regeringsparti og bruges ofte som forklaring på, at mange af hendes partifæller er imod skilsmisseaftalen.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden