0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Annick Rachet er 53 år, lærer og bor godt 20 kilometer vest for Paris.

Franske Annick er supereuropæer: »Jeg føler mig mere europæisk end fransk«

I Europe Talks møder du måske en overbevist europæer som franske Annick Rachet. Men hun mener, at EU sætter hensynet til virksomheder og kapital over borgernes interesser.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Annick Rachet, 53, lærer, er fra Poissy, godt 20 kilometer vest for Paris. Hun føler sig som europæer, men mener, at EU har udviklet sig i en alt for ultraliberal retning.

Gør EU dit liv bedre?

»Jeg tror, at EU i begyndelsen gjorde mit og mange andre menneskers liv bedre. Man ville forbedre økonomien og gøre Europa stærkere udadtil, så vi kunne klare os bedre. Det virkede positivt, men er det stadig tilfældet? Det er jeg ikke sikker på«.

Hvad får dig til at tvivle?

»I dag er det en meget liberalistisk model, som er fremherskende i EU. Man organiserer konkurrence mellem lønmodtagerne hen over grænserne, hvilket er helt imod den oprindelige ånd. EU-Kommissionen har stillet flere forslag, som fremmer privatisering, og som svækker – og i mange tilfælde ødelægger – den offentlige sektor«.

»EU sætter næsten systematisk hensynet til selskabers og virksomheders økonomiske interesser over hensynet til miljøet, forbrugerne og befolkningens sundhed. Det ender med, at EU gør mit og europæernes liv dårligere«.

I dag er det en meget liberalistisk model, som er fremherskende i EU

Kritisk europæer

Føler du dig først og fremmest som franskmand eller som europæer?

»Jeg føler mig mere europæisk end fransk. Jeg føler mig meget forbundet med de andre europæere, vi har meget tilfælles, og vi har en fælles historie. Alt det formår EU bare ikke at udnytte eller at få frem«.

Har du nogle eksempler?

»Der er for eksempel meget få fælles aktiviteter på det kulturelle område. Jeg kan godt lide Eurovision (det europæiske melodigrandprix. red.), selv om det er meget fortidigt. Men det er et af de få arrangementer, som samler europæerne. Hvorfor kan EU ikke i højere grad støtte den slags – i forskellige genrer og forskellige kunstretninger. Det ville give EU mere indhold og gøre samarbejdet synligt for borgerne på en helt anden måde end i dag«.

Udlændingepolitik er et stort tema i debatten overalt i EU. Kommer der for mange indvandrere til EU?

»Jeg lever i et indvandrerland. Hele min familie kommer andre steder fra, og det samme er tilfældet for en meget stor del af den franske befolkning. Så det er indvandrere, der har skabt Frankrig, og for mig er de fremmede ikke en trussel«.

Men hvor mange kan vi tage imod?

»Spørgsmålet er ikke så meget tallet, men integrationen, og med integration mener jeg ikke assimilation. Indvandrere skal ikke nødvendigvis ende med at være som os. Men der skal selvfølgelig være en vis regulering, som der allerede er. Det skal ske på europæisk plan, og her fungerer EU slet ikke. Man kan ikke som nu lade to lande som Italien og Grækenland stå alene med det. Manglen på en politik for migration er et stort nederlag for EU«.

De Gule Veste

I Frankrig begyndte De Gules Vestes oprør med protest mod nye miljøafgifter og skatter. Skal vi europæere betale mere for energi og kød for at skåne klimaet?

»Hvis det kun handler om at betale, så er det ikke i orden. Hvis miljøspørgsmål endnu en gang kun vurderes i økonomiske termer, så vil folk ikke acceptere det. Der skal meget mere til. Der er vigtigere foranstaltninger end blot at kræve højere afgifter, der trænger sig på. Men politikerne har ingen visioner. Skatter og afgifter er noget, de kender. Det er den nemme løsning«.

Vil du gerne have en folkeafstemning om, hvorvidt dit land skal forlade EU, ligesom briterne har haft det?

»Under ingen omstændigheder. Det vil blive en folkeafstemning for eller imod præsident Macron og regeringen. Og det ender måske, som da vi havde en folkeafstemning i 2005 om EU-traktaten. Et flertal sagde nej, men alligevel gennemførte parlamentet den senere, og den dag i dag føler franskmændene sig snydt. Nej. Europa er nødvendigt, men vi skal have et helt andet Europa«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden