0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Det britiske parlament stemmer om brexitaftale 12. marts

Som ventet skal det britiske parlament 12. marts holde en afgørende afstemning om Theresa Mays brexitaftale.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tirsdag den 12. marts stemmer de britiske parlamentarikere for anden gang om premierminister Theresa Mays brexitaftale.

Det oplyser lederen af Underhuset, den konservative Andrea Leadsom.

Meldingen fra premierminister Theresa May har hidtil været, at afstemningen skulle finde sted senest 12. marts. Det har indtil nu dog ikke ligget helt fast, at det ville ske netop på den dag.

Næste uge bliver på mange måder en skæbneuge i det britiske parlament.

Først og fremmest på grund af den afgørende afstemning om Mays aftale.

Men også fordi May har varslet yderligere afstemninger, hvis hendes aftale endnu engang bliver stemt ned.

13. marts vil der i så fald blive holdt en ny afstemning. Her skal parlamentet tage stilling til, om det kan acceptere et brexit uden aftale.

Hvis det ikke kan det, skal der igen stemmes 14. marts. Her skal der så tages stilling til, om parlamentet ønsker at udskyde brexit.

ritzau

Annonce

Læs mere