0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Mød en af arkitekterne bag Europe Talks: Donald Trump fik os til at tænke

Den tyske ugeavis Die Zeit fik stor succes med at lade tyskerne mødes og diskutere to og to. Nu overføres projektet i samarbejde med andre medier til hele EU.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad tænker den franske lastbilchauffør mon egentlig bag sin gule vest? Kan vi lige så godt opgive at forstå den ungarske bankdame, der stemmer på Viktor Orbán? Og er de tyskere, som stadig står bag kansler Angela Merkel, mon en så sjælden forekomst som kristent-konservative halal-hippier? Der er over en halv milliard mennesker i de 28 EU-lande.

Vi ser hinanden hver dag i nyhederne, ganske almindelige mennesker fra forskellige lande. Men hvor godt kender vi egentlig hinanden, og hvor mange holdninger deler vi?

Det er nogle af de spørgsmål, som Politiken og 15 andre europæiske medier står sammen om at søge svar på i de kommende uger med den store kampagne ’Europe Talks’, Europa taler. Den kulminerer lørdag 11. maj, et par uger inden EU-valget, hvor tusinder af europæere vil finde sammen med deres modsætninger i møder to og to. For at tale om EU, problemerne, visionerne, fremtiden og fællesskabet.

Bag projektet står den tyske ugeavis Die Zeit, der forud for valget i hjemlandet for halvandet år siden lancerede en ny debatform, som nu danner baggrund for det europæiske samspil.

»På et redaktionsmøde efter Brexit, og efter at Donald Trump var blevet valgt til præsident, talte vi om, hvordan vi kunne være med til at bremse polariseringen i vores samfund og få gang i en dialog. En foreslog, at vi kunne prøve at få folk med modsatte holdninger til at mødes to og to og tale sammen. Det bestemte vi os for at prøve at føre ud i livet med arbejdstitlen ’politisk Tinder’. Det endte som ’Deutschland spricht’ (Tyskland taler, red.). Det var en stor succes fra starten med over 10.000 deltagere op imod det tyske valg i 2017«, siger Sebastian Horn, der er stedfortrædende chefredaktør på Die Zeits online-udgave og en af hovedkræfterne bag det, der nu hedder ’Europe Talks’. Det europæiske projekt er baseret på erfaringerne fra det tyske valg forrige år. En slags virtuelt folkemøde.

»Man kan selvfølgelig ikke måle effekten af en debat på selve valget. Men jeg er sikker på, at vores forum havde indflydelse på den tyske debat, og den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, der var protektor for os, nævnte det i sin nytårstale. Der var stor opmærksomhed, og nok så vigtigt: Deltagerne fik en god oplevelse. 90 procent af deltagerne har svaret tilbage, at det var en positiv erfaring«, siger Sebastian Horn.

Flere lande med

Sidste år gentog man succesen og inddrog andre lande som Italien, Schweiz og Østrig. Igen var der stor lyst til at være med, og modsætninger mødtes atter for at tale sammen. Derfor lå det lige for at udvide formatet til hele Europa denne gang. Nu prøver en lang række medier at tage den levende, mellemfolkelige debat tilbage fra de sociale medier.

»Vores metode repræsenterer en unik tilgang til den politiske debat. Der er enormt stor forskel på at tale med nogle i en gruppe, hvis synspunker man måske endda kender og deler og så at sidde over for et enkelt, fremmed menneske. Ligesådan er der kolossal forskel på at poste noget på de sociale medier og rent faktisk at møde et menneske og tale sammen. Mange deltagere har sagt, at de har følt sig langt mere åbne og ærlige, når de bare var sammen med en enkelt person. Her skal man ikke stå til ansvar over for grupperinger af venner eller fjender. Man skal absolut ikke underkende betydningen af at sidde over kaffe og tale med nogen i et par timer. Det er blevet en sjælden luksus i vore dage«, mener Sebastian Horn.

Der er ekstremt fokus på datasikkerhed, og I anvender netop enorme mængder af data i ’Europe Talks’. Hvilken sikkerhed mod misbrug har deltagerne?

»Vi har været meget klare over for dem, der er gået med her, om hvad vi skulle bruge og har brugt. Vi har for eksempel ikke adresserne på de folk, der er registreret i projektet, kun deres postnummer. Det har vi for at sikre, at de møder en modpart, som bor tæt på dem. Og vi arbejder selvfølgelig inden for de nye EU-regler for databeskyttelse«.

Annonce

EU har brug for en platform

Den tyske chefredaktør erkender, at det er en stor udfordring at forsøge at udbrede forsøget til hele EU.

»Det giver en helt anden logistik, end da det hele foregik her i Tyskland. Heldigvis er tilmeldingerne godt i gang, og debatten er allerede startet i fire lande, Østrig, Tyskland, Belgien og Bulgarien, hvor folk har taget rigtigt godt imod initiativet«.

Hvad er målet med ’Europe Talks’ for dig?

»EU har brug for sådan en platform. Og det tror jeg også, at europæerne har. Det er ikke vores mål at gøre nogen til overbeviste europæere eller at frelse EU. Det er simpelthen bare en god idé at snakke sammen. I bedste fald kan der ud fra de samtaler udvikle sig en vedvarende dialog, en større forståelse for de fælles europæiske udfordringer, måske ligefrem nye visioner«.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?