Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHvad tænker den franske lastbilchauffør mon egentlig bag sin gule vest? Kan vi lige så godt opgive at forstå den ungarske bankdame, der stemmer på Viktor Orbán? Og er de tyskere, som stadig står bag kansler Angela Merkel, mon en så sjælden forekomst som kristent-konservative halal-hippier? Der er over en halv milliard mennesker i de 28 EU-lande.
Vi ser hinanden hver dag i nyhederne, ganske almindelige mennesker fra forskellige lande. Men hvor godt kender vi egentlig hinanden, og hvor mange holdninger deler vi?
Det er nogle af de spørgsmål, som Politiken og 15 andre europæiske medier står sammen om at søge svar på i de kommende uger med den store kampagne ’Europe Talks’, Europa taler. Den kulminerer lørdag 11. maj, et par uger inden EU-valget, hvor tusinder af europæere vil finde sammen med deres modsætninger i møder to og to. For at tale om EU, problemerne, visionerne, fremtiden og fællesskabet.
Bag projektet står den tyske ugeavis Die Zeit, der forud for valget i hjemlandet for halvandet år siden lancerede en ny debatform, som nu danner baggrund for det europæiske samspil.
»På et redaktionsmøde efter Brexit, og efter at Donald Trump var blevet valgt til præsident, talte vi om, hvordan vi kunne være med til at bremse polariseringen i vores samfund og få gang i en dialog. En foreslog, at vi kunne prøve at få folk med modsatte holdninger til at mødes to og to og tale sammen. Det bestemte vi os for at prøve at føre ud i livet med arbejdstitlen ’politisk Tinder’. Det endte som ’Deutschland spricht’ (Tyskland taler, red.). Det var en stor succes fra starten med over 10.000 deltagere op imod det tyske valg i 2017«, siger Sebastian Horn, der er stedfortrædende chefredaktør på Die Zeits online-udgave og en af hovedkræfterne bag det, der nu hedder ’Europe Talks’. Det europæiske projekt er baseret på erfaringerne fra det tyske valg forrige år. En slags virtuelt folkemøde.
»Man kan selvfølgelig ikke måle effekten af en debat på selve valget. Men jeg er sikker på, at vores forum havde indflydelse på den tyske debat, og den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, der var protektor for os, nævnte det i sin nytårstale. Der var stor opmærksomhed, og nok så vigtigt: Deltagerne fik en god oplevelse. 90 procent af deltagerne har svaret tilbage, at det var en positiv erfaring«, siger Sebastian Horn.
Flere lande med
Sidste år gentog man succesen og inddrog andre lande som Italien, Schweiz og Østrig. Igen var der stor lyst til at være med, og modsætninger mødtes atter for at tale sammen. Derfor lå det lige for at udvide formatet til hele Europa denne gang. Nu prøver en lang række medier at tage den levende, mellemfolkelige debat tilbage fra de sociale medier.
»Vores metode repræsenterer en unik tilgang til den politiske debat. Der er enormt stor forskel på at tale med nogle i en gruppe, hvis synspunker man måske endda kender og deler og så at sidde over for et enkelt, fremmed menneske. Ligesådan er der kolossal forskel på at poste noget på de sociale medier og rent faktisk at møde et menneske og tale sammen. Mange deltagere har sagt, at de har følt sig langt mere åbne og ærlige, når de bare var sammen med en enkelt person. Her skal man ikke stå til ansvar over for grupperinger af venner eller fjender. Man skal absolut ikke underkende betydningen af at sidde over kaffe og tale med nogen i et par timer. Det er blevet en sjælden luksus i vore dage«, mener Sebastian Horn.
Der er ekstremt fokus på datasikkerhed, og I anvender netop enorme mængder af data i ’Europe Talks’. Hvilken sikkerhed mod misbrug har deltagerne?
»Vi har været meget klare over for dem, der er gået med her, om hvad vi skulle bruge og har brugt. Vi har for eksempel ikke adresserne på de folk, der er registreret i projektet, kun deres postnummer. Det har vi for at sikre, at de møder en modpart, som bor tæt på dem. Og vi arbejder selvfølgelig inden for de nye EU-regler for databeskyttelse«.
