Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Sara er 14 år og fik beskadiget sine øjne, da hun for to år siden flygtede fra sit sønderbombede hus. I dag er hun målmand på et fodboldhold i en flygtningelejr. Og hendes hold vinder altid, siger hun.
Foto: Red Barnet

Sara er 14 år og fik beskadiget sine øjne, da hun for to år siden flygtede fra sit sønderbombede hus. I dag er hun målmand på et fodboldhold i en flygtningelejr. Og hendes hold vinder altid, siger hun.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter bombeangrebet var Sara nødt til at holde øjnene lukkede i en måned

Hvert tredje barn i Syrien føler sig altid eller hyppigt i fare, viser en undersøgelse fra Red Barnet. Og det med god grund. Mere end halvdelen de syriske børn lever i områder, der mangler selv de mest basale fornødenheder. Alligevel er de fleste børn efter otte års krig optimister, når det gælder fremtiden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dag for to år siden sad Sara, som dengang var 12 år, og så fjernsyn i sit hjem i Deir Ezzor i det østlige Syrien, på bredden af floden Eufrat. Pludselig blev hendes gade bombet, og familiens hus styrtede sammen.

Sara slap ud. Luften var fyldt med støv. Og støvet var blandet op med nogle kemikalier, der fik hendes øjne til at brænde. Hun kunne intet se.

»Jeg var nødt til at holde mine øjne lukkede i en hel måned. Jeg kunne ikke blive behandlet af en specialist, og her to år efter kan jeg stadig ikke se noget, der er langt væk«, siger Sara.

Hun fortæller sin historie til Red Barnet, som bringer den i en ny rapport om de ufatteligt mange børn, der lider under krigen i Syrien.

På fredag er det otte år siden, den krig brød ud. Siden da er omkring fire millioner syriske børn blevet født, og for de fleste af dem har tilværelsen indtil videre været lig med krig.

Sara kan godt huske noget andet, livet inden krigen. Det var et fint liv.

»Jeg var lykkelig sammen med min familie og mine venner. Nu er jeg ikke videre lykkelig ... Jeg hører hele tiden krigsfly og bomber, der falder. Jeg bliver stadig bange, hver gang jeg hører en flyvemaskine«, siger Sara, der ligesom de øvrige børn i rapporten ’A Better Tomorrow’ hedder noget andet i virkeligheden.

Red Barnet har talt med mere end 365 syriske børn, og det er en ildevarslende rapport, der er kommet ud af det. Den konkluderer, at mere end hver tredje syriske barn »altid eller hyppigt« føler, at de ikke er i sikkerhed. Og med god grund.

Men Gud havde andre planer

Red Barnet sammenfatter de udfordringer, den næste generation af syrere står over for.

En jævnt hen smadret infrastruktur betyder, at mere end halvdelen af landets børn lever i områder, der mangler de mest basale ting. En tredjedel af skolerne er enten beskadigede, tilintetgjort eller besat af væbnede styrker. Sundhedssystemet fungerer ikke normalt. Adgangen til drikkevand er begrænset. Kloakeringen er elendig.

Hele kvarterer i Syriens byer ligger i ruiner. Rester af ueksploderet ammunition ligger strøet ud mellem murbrokkerne. Det samme gør landminer.

Mere end halvdelen af den syriske befolkning er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. 6,2 millioner syrere er internt fordrevne. Af dem er 2,5 millioner børn. 5,6 millioner mennesker er flygtet ud af landet.

Mange børn har mistet et nært familiemedlem eller har en bror eller en søster, en far eller en mor, der sidder i fængsel eller bare er forsvundet. Tusinder er forældreløse.

»Begge mine forældre blev dræbt, da vores hus blev bombet«, fortæller Lina på 13 år.

»Jeg håbede, jeg ville følge efter dem, men Gud havde andre planer. Det eneste, jeg har tilbage, er min bror, min bedstemor og min handikappede onkel. Nu bor vi i et hus uden varme og rindende vand. Jeg ville ønske, krigen ville stoppe, så jeg kunne vende tilbage til mit gamle hus i Ghouta og gøre min uddannelse færdig og blive skolelærer. Jeg ville ønske, jeg ikke havde mistet mine forældre«.

For tidligt at sende syrere hjem

Det er ikke overraskende, at de mange interviewede børn ønsker, at krigen får en ende, så de kan vende tilbage til et normalt liv.

»De er virkelig tynget af at skulle leve med frygt for, om bomberne regner ned om ørerne på dem i morgen«, siger Kristine Mærkedahl Jensen, der er katastrofechef i Red Barnet.

»Vi hører ofte børn sige, at de gerne vil i skole, have nogle trygge rammer og se deres kammerater igen. Det særlige ved denne rapport er, at så mange børn siger det i kor og peger på noget af det, som burde være så åbenlyse for os voksne og for politikerne: at få skabt en ende på den her konflikt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

11-årige Mai bor i en flygtningelejr og ønsker bare at kunne vende tilbage til sin hjemby, så livet kan blive lige så godt som før krigen. Eller bedre. "Hvis vi boede i vores gamle hus, ville det ikke blive oversvømmet, hver gang det regnede, som det bliver i teltet".
Foto: Red Barnet

11-årige Mai bor i en flygtningelejr og ønsker bare at kunne vende tilbage til sin hjemby, så livet kan blive lige så godt som før krigen. Eller bedre. "Hvis vi boede i vores gamle hus, ville det ikke blive oversvømmet, hver gang det regnede, som det bliver i teltet".

Red Barnet har talt med børn i det nordvestlige og nordøstlige Syrien – i provinserne Idlib, Aleppo, al-Raqqa og al-Hassakeh. Og altså ikke i Damaskus og omegn, som er det område, de danske udlændingemyndigheder mener er blevet så sikkert, at man trygt kan sende syriske flygtninge tilbage til det.

Det mener Red Barnet bestemt ikke er nogen god idè.

»Vi mener ikke, det er en god løsning eller den rette diskussion at have lige nu«, siger Kristine Mærkedahl Jensen og henviser til, at også FN vurderer, at situationen i Syrien stadig er for skrøbelig, ustabil og farlig til, at man kan begynde at hjemsende flygtninge.

Og de syriske flygtningebørn er særligt sårbare, pointerer katastrofechefen.

»Det, der tynger dem allermest, er den utryghed, de skal leve i. Børn vil gerne beskyttes. Så vi kan ikke være andet bekendt end at give dem så høj en garanti som muligt for, at det er sikre forhold, vi sender dem tilbage til«.

Men det skal nok blive bedre

I rapporten tænker 11-årige Mai tilbage på den dag, Islamisk Stat rykkede ind i hendes hjemby, Deir Ezzor.

»De begyndte at skyde på vores huse og tvang folk til at flytte, så de selv kunne flytte ind. De brændte vores hjem ned for at tvinge os væk«, siger Mai.

Børnene fik ikke lov til at gå i skole, fortæller hun videre.

»Og de satte prisen på grøntsagerne op, så vi altid var sultne. Jeg forsøgte altid at lade være med at kigge, når der var halshugninger. Jeg gemte mig bag min mor«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trods alle de dystre beretninger ser de fleste af børnene forholdsvis lyst på fremtiden i Syrien. De tror på, at de selv kan spille en rolle i genopbygningen af deres krigshærgede land. Det gælder også den nu 14-årige Sara, hvis øjne tog skade af det kemikalieholdige støv.

»Det er svært at forestille sig en fremtid for mit land, når vi ikke engang har et hjem«, siger Sara, som nu bor i en flygtningelejr. »Men jeg er stadig optimistisk. I fremtiden vil jeg hjælpe min familie og genopbygge vores hus«.

»Og så vil jeg råde alle børn i Verden til ikke at gå for langt væk fra deres familie. Og til ikke at lege med noget, der er farligt«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden