0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Professor om brexitaftale: Nu bryder fortolkningskrigen ud

Hvordan ændringerne til brexitaftalen fortolkes, bliver afgørende for udfaldet af tirsdag aftens afstemning.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tirsdag bryder den store fortolkningskrig ud i Storbritannien om brexit.

For spørgsmålet er, om tilføjelserne til premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale er nok til at gøre den spiselig for et flertal i parlamentet, der skal stemme om aftalen tirsdag aften.

Det forklarer Marlene Wind, professor i europæisk politik på Københavns Universitet.

»Man skal udlægge teksten og finde ud af, om man mener, at det er tilstrækkeligt eller ej. Der er allerede britiske medier, som siger, at det sandsynligvis ikke vil være nok til at overbevise den hårde kerne af brexiteers«, siger professoren.

May og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fortalte mandag, at EU og Storbritannien er enige om at finde alternative løsninger på grænseudfordringerne mellem Irland og Nordirland ved udgangen af 2020.

En stor fortolkningskrig

Og netop udfordringerne med, hvorvidt der ville opstå en hård grænse mellem Irland og Nordirland, spillede ind, da Mays aftale i januar blev stemt ned i det britiske Underhus.

Derfor har May haft brug for flere indrømmelser for at overbevise de britiske politikere.

Det nordirske parti Democratic Unionist Party (DUP), der stemte nej til aftalen sidst, har oplyst, at det vil studere tilføjelserne i Theresa Mays aftale med EU nøje.

Tirsdag morgen står det ikke klart, om aftalen kan få opbakning, fortæller Marlene Wind.

»Det er muligt, at DUP kan overbevises om, at det er nok. Men man hæfter sig ved, at man ikke har elimineret det her famøse irske 'backstop'. Man har kun kunnet blive enige om en erklæring om, at man vil arbejde hen imod, at den ikke får effekt«.

»Spørgsmålet er, om det er nok. Selv om det er skrevet ind i en juridisk tekst, og det var det, man gerne ville have, er det ingen garanti, når man skriver, at man vil arbejde hen imod noget. Så det er virkelig den store fortolkningskrig«, siger EU-professoren.

Vender de britiske parlamentsmedlemmer tirsdag aften tommelfingeren ned til Mays aftale, er der onsdag planlagt en afstemning om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU uden en aftale.

Sandsynligt med udskydelse

Vil briterne ikke forlade EU uden en aftale, så skal der torsdag stemmes om, hvorvidt brexit skal udskydes.

Men selv hvis Underhuset tirsdag aften siger god for Mays aftale, er det sandsynligt, at brexit bliver udskudt, vurderer Marlene Wind.

»Vi er meget tæt på den 29. marts, og der er en masse juridiske dokumenter og lovgivning, der skal på plads, for at brexit kan blive en realitet den dato«.

»Derfor er der meget, der tyder på, at hun er nødt til at lave en mindre forlængelse, uanset om aftalen stemmes igennem eller ej«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden