Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Storbritannien lover ingen ny kontrol på grænse til Irland

Storbritannien annoncerer en lang række tiltag omkring told på varer, der skal mindske problemer ved brexit.

Internationalt

Storbritannien oplyser, at det ikke vil indføre nogen ny kontrol på varer, der kommer fra Irland ind i Nordirland, hvis landet forlader EU uden en aftale den 29. marts. Det skriver Reuters.

Det understreges, at der er tale om et ensidigt og midlertidigt tiltag.

Oplysningen kommer sammen med en stribe andre oplysninger om told, hvor tariffer på en lang række varer bliver fjernet eller mindsket i en 12-måneders periode ved et potentielt 'no-deal'-brexit.

Tiltaget vil ikke dække varer, hvor Storbritannien mener, at andre lande manipulerer markedet med egne toldsatser. Det skulle gælde for blandt andet keramik, gødning og brændstof.

For andre landes bilindustri vil der være told på færdige biler for at beskytte den britiske industri men ingen told på bildele, så fabrikkerne fortsat kan importere disse.

Den potentielle nye told- og tarifplan vil ifølge Reuters sikre, at 87 procent af Storbritanniens import målt på værdi vil være toldfri.

Dybt afhængige af gnidningsfri samhandel

82 procent af import fra EU vil ifølge Reuters være toldfri mod selvsagt 100 procent nu. 92 procent af importen fra resten af verden vil være toldfri mod 56 procent nu.

De britiske erhverv har i månedsvis udtrykt stor frustration og vrede over, at det britiske parlament ikke har kunnet blive enige om at sige ja til en skilsmisseaftale med EU.

Forlader Storbritannien EU uden en aftale vil det skabe store problemer i forhold til transporten ind og ud af unionen og for de mange selskaber, der er dybt afhængige af gnidningsfri samhandel.

»Hvis vi forlader EU uden en aftale vil det være et selvmål af historiske proportioner, siger City UK, brancheforeningen for finanssektoren, onsdag efter parlamentet tirsdag aften stemte nej til den aftale, den britiske regering er blevet enige om med EU«.

»Det er afgørende, at parlamentet stopper den farce og fjerner risikoen for en aftaleløs brexit«, siger foreningen til BBC.

»Resultatet af et aftaleløst brexit vil være katastrofalt for den britiske fremstillingsindustri og sætte tusinder af job på spil i alle valgkredse i landet«, siger chefen for sammenslutningen af britiske producenter, Stephen Phipson, ligeledes til BBC.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden