Efter tirsdagens nederlag til premierminister Theresa May er briternes EU-afgang mere kompliceret. Onsdag skal parlamentet stemme om et Brexit uden aftale.
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Efter tirsdagens nederlag til premierminister Theresa May er briternes EU-afgang mere kompliceret. Onsdag skal parlamentet stemme om et Brexit uden aftale.

Internationalt

I dag stemmer de igen i det britiske parlament - og så kan der følge endnu en afstemning

Dagens afstemning i det britiske parlament handler om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU uden en aftale.

Internationalt

Tirsdag aften blev det atter et nej til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU.

Derfor skal parlamentet nu beslutte, om Storbritannien skal forlade Den Europæiske Union uden en aftale – et såkaldt no-deal Brexit. Det er det, afstemningen i det britiske parlament i dag handler om.

Ifølge professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind, er det mest sandsynlige, at det bliver et nej til at falde ud af EU uden en aftale.

I så fald vil parlamentet ikke stemme for Mays aftale, men det vil heller ikke forlade unionen uden en aftale.

Mulig ny forlængelse i morgen

Men hvad sker der så?

»Så vil de sandsynligvis i morgen bede om en forlængelse. Spørgsmålet er så, om man ender med at bede EU om en længere forlængelse, så man kan lave en helt ny løsning – for eksempel noget i stil med den aftale, Norge har – som bakkes op på tværs af partierne«, siger Marlene Wind.

Hvis parlamentet i dag stemmer nej til et no-deal, skal de nemlig i morgen stemme om en udskydelse af Brexit, som lige nu har deadline 29. marts.

Marlene Wind påpeger, at skulle parlamentarikerne stemme for en kort udskydelse, vil den nye deadline være europaparlamentsvalget i maj.

Hvis Storbritannien ikke får forhandlet en aftale med EU på plads inden, vil de nemlig være nødt til at deltage i parlamentsvalget – og så kan der for alvor blive lange udsigter til et Brexit.

Marlene Winds vurdering er, at EU nok vil foretrække en længere udskydelse på for eksempel et år, så der vil være mulighed for et blødere Brexit.

»Man er træt af konstant at modtage May i Bruxelles, hvor man ikke ved, om hun har støtte til det, hun vil forhandle«.

Mulig kontrolgrænse mellem Irland og Nordirland

Får Storbritannien en længere udskydelse på et år, har partierne tid til at forhandle en helt ny aftale på plads, som kan skabe et flertal i parlamentet.

Man kan også forestille sig, at landet afholder et nyt valg eller en ny folkeafstemning om Brexit, hvis der kommer en længere udskydelse.

Når Storbritannien forlader EU, bliver grænsen til Irland EU’s nye ydre grænse. Skulle parlamentet i dag stemme ja til et no-deal, bliver konsekvensen en kontrolgrænse mellem Irland og Nordirland.

»Det betyder, at man er nødt til at indføre en form for grænsekontrol. Realiteten er, at man (Storbritannien, red.) ryger ud af det indre marked, og så er EU nødt til at sikre sig, at den her grænse er lukket, for ellers er der jo et hul ind i det indre marked for varer, som ikke bliver tjekket«, siger Marlene Wind.

I går meddelte Theresa May, at dagens afstemning ikke skal være bundet af partierne. Altså kan hun komme i den situation, at medlemmer af hendes egen regering i dag stemmer modsat hende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden