0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mark Duffy/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Duffy/Ritzau Scanpix

Ingen dag uden Brexit, fristes man til at sige. Underhuset skal stemme om, hvorvidt premierminister Theresa May skal bede EU om at udsætte deadline for, hvornår Storbritannien skal forlade EU.

'Groundhog day' og 'Godfather 3'? Få overblik over endnu en runde Brexit

I dag skal det britiske parlament for tredje dag i træk træffe afgørende beslutninger om Storbritanniens fremtid.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når et politisk drama manifesterer sig som i Storbritannien de seneste dage, er der hjælp at hente i populærkulturen til at sætte billeder på, hvad der egentlig foregår i den yderst komplicerede politiske og bureaukratiske proces, hvor hver dag bringer en ny opsigtsvækkende udvikling.

I den amerikanske film ’Groundhog Day’ vågner den stadig mere desillusionerede hovedperson, spillet af Bill Murray, hver dag op til en gentagelse af dagen før.

Ganske som i Storbritannien, kan man hævde. Tirsdag stemte det britiske parlament for anden gang nej til den skilsmisseaftale med EU, som premierminister Theresa May har forhandlet på plads.

Onsdag bedyrede et flertal så efter en ophedet debat, at Storbritannien ikke skal forlade EU uden en aftale. Beskeden til May er altså, at vi ikke kan bruge din aftale, men vi vil ikke ud af EU uden en aftale. Og i dag følger så en ny afstemning, hvor medlemmerne af Underhuset skal tage stilling til, om Theresa May skal rejse til Bruxelles og bede om at få udsat deadline for udtræden af EU fra 29. marts.

En frustreret Al Pacino

Det er her, at en ikonisk scene fra en anden amerikansk film kommer ind i billedet. Vi skal nok forklare hvorfor, men først lidt filmhistorie. I storfilmen ’Godfather 3’ plages hovedpersonen, spillet af Al Pacino, af skyld over sine ugerninger gennem livet som mafiaboss.

Han prøver at komme ud og leve et almindeligt liv, men må indse, at det ikke kan lade sig gøre, og siger »Just when I thought I was out, they pull me back in«. Altså: Lige da jeg troede, jeg var ude, blev jeg trukket ind igen.

Og måske er det sådan, Brexiteers i det britiske parlament har det. Og flertallet i befolkningen for den sags skyld. De tror berettiget, at Storbritannien er på vej ud af EU, men de må se sig fastholdt i den union, som et flertal af befolkningen sagde farvel til under folkeafstemningen for tre år siden. I hvert fald er udsigten til at fjerne en af stjernerne i det blå-gule EU-flag mildest talt usikker.

For med udsigten til en forlænget deadline er det stadig uklart, hvornår folkets afgørelse bliver til virkelighed. Kattepinen for parlamentet blev lagt på bordet af premierminister Theresa May onsdag. Hun så frem mod dagens afstemning om en forlængelse den såkaldte artikel 50 om Storbritanniens udtræden af EU.

I den forbindelse advarede hun dem, der ikke støtter skilsmisseaftalen. Hvis den aftale ikke bliver godkendt af parlamentet, vil det være nødvendigt med en længere forlængelse af deadline for udtræden, sagde Theresa May, der ifølge britiske medier dermed lagde op til endnu en afstemning om den skilsmisseaftale, der er afvist af parlamentet to gange.

Uden et politisk ’ja’ til skilsmisseaftalen er der brug for mere tid til at finde ud af, hvordan Storbritannien så skal komme ud af EU. Derfor er en længere udsættelse nødvendig.

Får hun et flertal, vil hun bede om en kort udsættelse af Brexit til 30. juni. Uden opbakning til aftalen med EU kan Brexit måske blive udsat med et helt år eller to, skriver britiske medier.

To år. Til den tid vil folkeafstemningen om Brexit ligge fem år tilbage i tiden.

Skal britiske vælger stemme til EU-Parlamentsvalget?

Theresa May håber oplagt, at udsigten til en lang udsættelse med en tæt tilknytning til EU vil få hendes modstandere i parlamentet og i sit eget parti til at ændre holdning ud fra den logik, at en meget lang udsættelse af Brexit er uspiselig for dem.

Annonce

Tungt vejer det, at der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. Med en lang udsættelse vil Storbritannien se sig selv afholde et valg til parlamentet, selv om befolkningen tre år forinden har stemt ’Leave’. Det vil være forkert, sagde May onsdag i parlamentet.

Hun sætter også sin lid til, at parlamentsmedlemmer fra nordirske Democratic Unionist Party kan overtales til at stemme for hendes aftale, skriver de britiske aviser i dag.

Et helt andet spørgsmål er så, om EU vil tillade en udsættelse af Storbritanniens exit fra unionen. Det tager lederne fra EU’s lande stilling til på et møde næste torsdag.

Men inden da venter endnu en tur med Brexit i det britiske parlament. Efter planen er der afstemning i Underhuset klokken 18 dansk tid.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…