Natos generalsekretær,  Jens Stoltenberg , ved præsentationen af Natos rapport for 2018.
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg , ved præsentationen af Natos rapport for 2018.

Internationalt

Kun disse syv lande lever op til Natos økonomiske krav til forsvar

I forsvarsalliancen Natos årlige rapport fremgår det, at medlemmerne bruger mere på forsvar.

Internationalt

Selv om den nordatlantiske forsvarsalliance, Nato, har 29 medlemmer er det kun syv lande i fællesskabet, der lever op til det finansielle krav til militære udgifter, som allianceparterne er enige om.

Det fremgår af Natos rapport for 2018, der torsdag blev præsenteret i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

»Tyskland har efter års nedskæringer på Forsvaret begyndt at øge udgifterne og har faktisk lagt en signifikant mængde penge til budgettet«.

»Men jeg forventer mere. Jeg forventer yderligere investeringer i Forsvaret og Tyskland har gjort det klart, at det er planen«, sagde generalsekretær i Nato Jens Stoltenberg ved præsentationen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Natos medlemslande har aftalt, at de skal bruge to procent af bnp på forsvar. Men gennemsnitligt bliver der kun brugt 1,23 procent.

Ifølge rapporten er det kun USA, Storbritannien, Estland, Grækenland, Letland, Litauen og Polen, der bruger over to procent af bnp på militæret.

Trump er frustreret

Det har frustreret USA's præsident, Donald Trump, der har truet med at trække USA ud af alliancen, hvis ikke alliancepartnerne øger udgifterne.

»Vi står over for et paradoks. På et tidspunkt, hvor nogle sætter spørgsmålstegn ved styrken af de transatlantiske bånd, gør vi faktisk mere og i flere områder, end vi nogensinde har gjort før«, sagde Jens Stoltenberg.

USA har klart det største forbrug på militæret af alle de allierede. Ifølge Reuters brugte USA omkring 700 milliarder dollar på sit militær sammenlignet med udgifter for 280 milliarder dollar for alle andre europæiske allierede tilsammen.

Nato står for North Atlantic Treaty Organization og blev skabt i 1949 efter Anden Verdenskrig. I årtierne efter Anden Verdenskrig agerede Nato hovedsageligt som modpol til Sovjetunionen.

En af grundstenene i Nato er artikel 5, der proklamerer at et angreb på et medlemsland er et angreb på alle.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden