0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tessa Burrows/Ritzau Scanpix
Foto: Tessa Burrows/Ritzau Scanpix

Efterforskningen er i gang ved Al Noor-moskéen i Christchurch, hvor mange mennesker fredag mistede livet i et skyderi, som landets premierminister, Jacinda Ardern, har betegnet som terror.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ved vi om angrebene i New Zealand

New Zealand blev fredag den 15. marts blevet ramt af terrorangreb på to moskéer i landets tredjestørste by, Christchurch.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Opdateret mandag den 18. marts 08.30:

Her er, hvad vi ved om skudangrebene på to moskéer i New Zealand:

  • 50 personer er blevet slået ihjel. 50 er såret, nogle stadig i kritisk tilstand.
  • New Zealands politi anser de to angreb for at være et terrorangreb.
  • Politiet har anholdt en 28-årig australier, der formodes at stå bag begge angreb. Han er lørdag blevet varetægtsfængslet frem til 5. april for drab.
  • De to angreb fandt sted ved Linwood Avenue og nær Hagley Park i Christchurch. 43 af ofrene blev dræbt i moskéen Masjid al Noor, mens de syv resterende blev skudt i moskéen på Linwood Avenue.
  • Den formodede gerningsmand livestreamede skyderierne ved Al-Noormoskéen i Christchurch.
  • Ifølge New Zealands premierminister Jacinda Ardern medbragte den formodede gerningsmand fem våben, der talte to semiautomatiske våben, to haglgevær og en riffel. Der blev fundet sprængstoffer i den mistænktes bil nær Al Noor-moskeen.
  • Den formodede gerningsmand delte før angrebet på Twitter et manifest, hvori han har oplyst sine intentioner og kalder det for »et terrorangreb«. Australiens premierminister, Scott Morrison, beskriver den australske mand, som livestreamede angrebet, som en »højreorienteret, voldelig terrorist og ekstremist«.
  • Ifølge politiet havde man ikke urovækkende informationer om den formodede gerningsmand inden angrebene.
  • Den newzealanske regering vil som følge af angrebene stramme våbenlovene.
  • Gerningsmanden havde tilladelse til at bære skydevåben.

Kilder: The New Zealand Herald, Ritzau, The Guardian, The Sydney Morning Herald, nyhedssiden Stuff og New Zealand politi.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden