0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Edgar Su/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix

Yama Nabi mistede sin far i terrorangrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Premierminister vil ændre våbenlov: Formodet gerningsmand havde lovligt skaffet sig fem våben til terrorangrebet

Bevæbnet person dræbte 49 i moskéer i Christchurch. Brug for ændring af våbenlov, mener premierminister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, varsler stramninger af landets våbenlovgivning efter angreb.

Det sker lørdag lokal tid ved et pressemøde i Christchurch i New Zealand, hvor hun fortæller, at den formodede gerningsmand havde en våbentilladelse.

»Vores våbenlov vil blive ændret«, siger Jacinda Ardern.

Premierministeren lagde sig ikke fast på konkrete ændringer. Hun sagde dog ifølge nyhedsbureauet AFP, at semiautomatiske våben kunne blive forbudt.

Ardern mener, at det er tydeligt, at der skal gøres noget, når den formodede gerningsmand kunne købe i alt fem våben på lovlig vis.

»Folk vil ønske en forandring, og det forpligter jeg mig til«, siger premierministeren.

Endnu er navnet på den hovedmistænkte ikke bekræftet fra officielt hold.

Fik tilladelse til fem våben i 2017

Der er foreløbigt kun én sigtet, men to andre er tilbageholdt, og deres forbindelse til angrebet undersøges også. Ingen var på forhånd i myndighedernes søgelys.

Den hovedmistænktes fem våben talte ifølge premierministeren to semiautomatiske våben, to haglgevær og en riffel.

Våbentilladelsen fik den formodede gerningsmand i november 2017, fortæller premierministeren.

Der mangler fortsat at blive klarlagt flere detaljer omkring forløbet, forklarer Lucinda Ardern.

Men det står klart, at der nu er behov for at gøre noget efter forsøg på at ændre lovgivningen i 2005, 2012 og 2017, understreger hun.

Alle over 16 år kan ifølge AFP ansøge om en almindelig våbentilladelse i New Zealand, hvilket blandt andet giver lov til at anvende et haglgevær uden opsyn.

En opgørelse af Small Arms Survey viste i 2017 ifølge britiske The Guardian, at borgere i New Zealand ejer omkring 1,2 millioner våben.

Dermed er antallet af våben per borger højere end i Australien, men lavere end i USA.

49 mennesker blev dræbt i angrebet

I alt 49 personer blev dræbt ved angrebet fredag. Ofrene kommer fra forskellige muslimske lande, fortæller premierministeren.

Ifølge AFP sagde Ardern, at regeringen havde samarbejdet med embedsmænd fra »Pakistan, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Bangladesh, Indonesien og Malaysia« om at håndtere eftervirkningerne af angrebet.

41 af ofrene blev dræbt i moskéen Masjid al Noor i den centrale del af Christchurch. Syv andre blev skudt og dræbt i moskéen Linwood Ave - tre af dem uden for bygningen.

Det sidste offer er afgået ved døden efterfølgende.

Over 40 er såret efter angrebet, og nogle er stadig i kritisk tilstand heriblandt et barn.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden

    Seneste nyt