En betjent holder vagt uden for den retsbygning, hvor den formodede gerningsmand blev fremstillet for en dommer.
Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix

En betjent holder vagt uden for den retsbygning, hvor den formodede gerningsmand blev fremstillet for en dommer.

Internationalt

Dommer fængsler formodet gerningsmand bag dobbelt-massakre i New Zealand

28-årige er sigtet for drab i forbindelse med terrorangreb i byen Christchurch.

Internationalt

Manden, der er sigtet for at stå bag moskéangreb i New Zealand fredag, skal blive i fængslet indtil 5. april.

Det har retten i Christchurch besluttet lørdag morgen lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP og BBC.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og det er derfor uvist, om den 28-årige mand valgte at udtale sig om sagen i retten.

Det fremgår ikke, hvordan den australskfødte tidligere fitnessinstruktør forholder sig til drabssigtelsen.

5. april skal retten igen vurdere, om den formodede gerningsmand bag terrorangrebet, der indtil videre har kostet 49 personer livet, skal forblive fængslet.

300 samlet til bøn

Indtil videre er han kun sigtet for drab, men det er meget muligt, at han også senere vil blive sigtet for andre forbrydelser, oplyste dommeren.

Yderligere to personer er anholdt i sagen om drabene, men de ventes ikke at blive fremstillet for en dommer foreløbigt.

Der blev skabt skræk og rædsel i byen, da en bevæbnet mand fredag klokken 13.40 lokal tid gik ind i Masjid al Noor-moskéen i det centrale Christchurch og åbnede ild.

I moskéen var omkring 300 personer samlet til fredagsbøn, og antallet af døde som følge af angrebet i Masjid al Noor-moskéen var fredag aften dansk tid 41.

Rædslerne var dog langtfra ovre. Der blev også åbnet ild i en anden moské, Linwood Ave, hvor syv blev dræbt, heraf tre uden for bygningen.

Et sidste offer afgik fredag ved døden på hospitalet.

Politiet rykkede talstærkt ud, og personer i området blev opfordret til at blive indendørs, ligesom muslimer blev bedt om at blive væk fra moskéer resten af dagen. Det skyldes, at politiet frygtede, at der var risiko for, at der kunne ske flere angreb.

Lokale myndigheder fortalte fredag formiddag dansk tid, at 49 var blevet dræbt i skudepisoderne.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden