Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Edgar Su/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix

I fredags optog den formodede gerningsmand sin massakre på video og live streamede på de sociale medier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teenager fængslet for at dele video fra moskémassakre

En 18-årig mand blev fængslet i retten i New Zealand. Han har angiveligt delt en live video af masseskyderier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 18-årig mand er blevet fængslet i tre uger for at have delt en dødsvideo fra skyderier, der fandt sted i en moské i New Zealand.

Der er tale om en video, som den formodede gerningsmand angiveligt selv optog, mens han likviderede mænd, kvinder og børn, der var til fredagsbøn.

Den 17 minutter lange optagelse blev sendt direkte på blandt andet Facebook.

Teenageren blev søndag lokal tid fremstillet i retten. Foruden deling af videoen sigtes han for at have udsendt et billede af Al Noor-moskéen med teksten ’target acquired’, som er et udtryk, der bruges til at identificere et mål.

Hvert forhold har en strafferamme op til 14 års fængsel, oplyste anklageren i retten.

Dommer Stephen O’Driscoll valgte at beskytte manden med et navneforbud. Han er foreløbigt fængslet indtil 8. april. Manden må ikke løslades mod kaution, besluttede dommeren.

Det er endnu uvist, hvordan den 18-årige forholder sig til anklagerne mod sig.

De newzealandske myndigheder sagde tidligt efter angrebet, at det kunne være strafbart at dele den video, som var begyndt at cirkulere på sociale medier.

Alligevel har det vist sig svært at komme af med optagelsen, som er delt globalt.

I de blodige angreb, der fandt sted i Christchurch, som er landets næststørste by, blev 50 personer dræbt. Lige så mange er indlagt på hospitalet med skader efter angrebet.

En 28-årig mand er varetægtsfængslet i sagen sigtet for drab. Politiet formoder, at han, der beskrives som højreekstremistisk, var alene om angrebet.

Den 28-årige skal sidde fængslet indtil 5. april, hvor en dommer skal tage stilling til, om han fortsat skal blive bag tremmer.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden