Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Antiterrorbetjente på gerningsstedet, Oktoberpladsen i Utrecht.
Foto: Robin van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix

Antiterrorbetjente på gerningsstedet, Oktoberpladsen i Utrecht.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dødeligt skyderi i sporvogn lukker Utrecht ned

Politiet ser på, om der er et terrormotiv bag nedskydningen af adskillige mennesker i en sporvogn i Utrecht. De advarer om, at der kan komme nye hændelser og beder folk blive inden døre.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et offer er død som følge af skyderiet i en sporvogn i den hollandske by Utrecht. Flere mennesker frygtes såret.

Byens indbyggere - dem er der ca. 280.000 af - bør holde sig inden døre indtil videre, fordi det ikke kan udelukkes, at det kommer til nye skyderier i byen, meddeler politiet via twitter. Børn og unge på skoler vil først få lov at komme ud af bygningerne klokken 22.00 i aften.

Al kollektiv trafik i byen er indstillet.

Ifølge den nationale antiterrorchef Pieter-Jaap Aalbersberg er mindst en gerningsmand på flugt. Det kan ikke udelukkes, at der er flere indblandede, oplyste han kort efter middag på en pressekonference.

Det begyndte, da en gerningsmand ifølge vidner kort før klokken 11.00 trak et skydevåben og gav sig til at ramme sine medpassagerer en efter en i en sporvogn på Oktoberpladsen i byen.

Nogle havde held til at flygte ud af sporvognen ved at knuse ruder, men ikke alle nåede væk.

Terrorberedskabet hævet til højeste niveau

Politiet leder efter et motiv og kan ikke udelukke, at det handler om et terrorangreb.

Af samme årsag er sikkerhedsberedskabet i Utrechtregionen hævet til det højeste niveau. Samtidig er den hollandske regerings sikkerhedsudvalg indkaldt til et hastemøde.

Hændelsen har ført til, at Utrechtregionens katastrofeberedskab er sat i kraft. Det betyder blandt andet, at byens universitetshospital har gjort klar til at modtage et meget stort antal kvæstede.

Gerningsmanden er ikke pågrebet.

Politiet opfordrer vidner, der eventuelt har taget fotografier eller videoer af skyderiet om at sende dem hurtigst muligt, så de kan indgå i efterforskningen.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden