Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Her ses BVG's leder, Sigrid Nikutta, med en såkaldt "kvindebillet".
Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Her ses BVG's leder, Sigrid Nikutta, med en såkaldt "kvindebillet".

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Betal 21 procent mindre for din metrobillet som kvinde i Berlin i dag

I Tyskland tjener kvinder i gennemsnit 21 procent mindre i løn end deres mandlige kollegaer. Det markerer Berlins offentlig transportudbyder, BVG, i dag ved at sælge såkaldte »kvindebilletter«, der er 21 procent billigere end normalt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I stedet for at betale 52 kroner for en dagsbillet til Berlins offentlige transport kan alle kvindelige passagerer i dag købe en særbillet til 41 kroner. Under sloganet ’Mind the pay gap’ sætter byens offentlige transportudbyder Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) mandag fokus på lønforskellen mellem mænd og kvinder i Tyskland ved at sænke prisen på metrobilletter for kvindelige rejsende.

Mænd tjener i gennemsnit mere end kvinder i vores naboland mod syd, hvorfor BVG udbyder såkaldte »kvindebilletter«, der i dagens anledning er billigere end normalt – svarende til den procentvise forskel mellem mændene og kvindernes gennemsnitlige lønsedler: 21 procent.

Det skriver The Guardian.

»Man er nødt til at råbe op, når folk bliver forskelsbehandlet uden grund. Det her er en mindre gestus, som vi udøver i solidaritet. Den kan dog ikke måle sig med det beløb, som kvinder bliver frarøvet, hvad angår løn, hvert år«, skriver BVG i en pressemeddelelse.

Tyskland er nemlig bagud både Italien såvel som Belgien, når det kommer til at udligne lønforskellene mellem kønnene: Her ligger den gennemsnitlige forskel ifølge The Guardian på mindre end 5 procent. Tyskland kan derimod sammenligne sig med lande som Estland, Tjekkiet og Storbritannien, hvor løngabet er højere end 20 procent i alle landene.

En tysk kvinde skal arbejde 442 dage for at tjene lige så meget, som en tysk mand kan tjene på et år. Forskellen på 77 dage betyder, at kvinder i Tyskland i princippet arbejder gratis frem til den 18. marts hvert år, hvorfor det lige netop er i dag, at kvindebilletten bliver udbudt.

Den kønsspecifikke billet markerer ét tiltag blandt en række andre, der går under navnet ’Equal Pay Day’, som gør det billigere at være kvinde i Tyskland i dag. Kvinderne kan nemlig også få rabatter hos alt fra restauranter til optikere.

Maren Jasper-Winter, en talskvinde for det tyske parti FDP, mener ikke at de 11 kroner gør nogen som helst forskel.

»Det her hjælper ikke nogen kvinder, og det er fuldstændig irrelevant set i lyset af de udfordringer, der er forbundet med arbejdet vedrørende lige rettigheder i verden«, siger hun.

Det svarer en talskvinde fra BVG, Petra Nelken, igen på.

»Selvfølgelig er løngabet uretfærdigt. Men det er hele pointen: For bare én dag ønskede vi at gøre den store lønforskel mere håndgribelig i form af en billet. Det her er, hvad kvinder er oppe imod hver eneste dag«, lyder modsvaret ifølge The Guardian.

Såfremt en mand køber en såkaldt kvindebillet i dag, vil det blive betragtet som snyd og som om, at han rejser uden gyldig billet, lyder det fra BVG.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden