Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Niklas Halle'n/Ritzau Scanpix
Foto: Niklas Halle'n/Ritzau Scanpix

Brexit-tilhængere demonstrerer udenfor det britiske parlament. Formanden for parlamentet, John Bercow, har meldt ud, at der ikke bliver en ny, tredje afstemning om brexitaftalen med mindre, den indeholder væsentlige ændringer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formand tillader ikke ny afstemning om Mays nuværende aftale

Theresa May kan ikke sende den samme brexitaftale til afstemning for tredje gang, siger parlamentsformand.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der kan ikke blive tale om en ny og tredje afstemning om den britiske premierminister Theresa Mays brexitaftale.

Det siger formanden for det britiske parlament, John Bercow.

Premierministeren skal bringe en helt ny eller i hvert fald en væsentligt ændret aftale på bordet, før han vil tillade en ny afstemning.

»Regeringen kan ikke lovligt igen indsende det samme forslag eller grundlæggende det samme forslag til Underhuset«, siger Bercow mandag eftermiddag i det britiske Underhus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mays brexitaftale er to gange stemt ned af parlamentet med stort flertal.

Varslede ny afstemning

Senest tirsdag i sidste uge, hvor 391 parlamentsmedlemmer stemte for, og 242 stemte imod. May tabte dermed med 149 stemmer.

Onsdag sagde parlamentet nej til, at det vil forlade EU uden aftale.

Det fik premierminister Theresa May til at varsle en ny afstemning om brexitaftalen senest onsdag den 20. marts.

Men det kan altså kun lade sig gøre, hvis der er sket væsentlige ændringer.

»Det her er min konklusion: Hvis regeringen ønsker at fremlægge et nyt forslag, der hverken er det samme eller grundlæggende det samme, som det, der blev afvist af Underhuset 12. marts, så vil det være helt i orden«, siger formand John Bercow ifølge nyhedsbureauet Reuters.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden