Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix

Sørgende bærer den første kirste ved begravelsen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De første ofre for moskéangreb i New Zealand er nu begravet

Hundredvis af mennesker stimlede sammen, da de første ofre for angreb i Christchurch onsdag blev begravet. Se billederne fra begravelsen her.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere af ofrene for fredagens angreb mod to moskéer i New Zealand er natten til onsdag dansk tid blevet begravet.

Hundredvis af mennesker var samlet ved en muslimsk gravplads, da de to første begravelser gik i gang.

William West/Ritzau Scanpix
Foto: William West/Ritzau Scanpix

I de blodige angreb i Christchurch blev 50 mennesker dræbt. Lige så mange er indlagt på hospitalet med skader efter angrebet.

Identiteterne på de dræbte er offentliggjort. Det er dog endnu uvist, hvem af ofrene der onsdag morgen lokal tid er blevet begravet.

Familierne til de dræbte har ventet utålmodigt på at kunne begrave deres kære. Ifølge islamisk tro skal et lig renses og begraves hurtigst muligt, efter at døden har indtruffet.

Jorge Silva/Ritzau Scanpix
Foto: Jorge Silva/Ritzau Scanpix

Politikommissær i New Zealand Mike Bush oplyser onsdag, at politiet på nuværende tidspunkt formelt har frigivet 21 af de 50 lig.

Den formodede gerningsmand er varetægtsfængslet og sigtet for drab. Politiet formoder, at manden, der beskrives som højreekstremistisk, var alene om angrebet.

Jorge Silva/Ritzau Scanpix
Foto: Jorge Silva/Ritzau Scanpix

Den formodede gerningsmand optog en video, mens han likviderede mænd, kvinder og børn, der var til fredagsbøn.

Han skal sidde fængslet indtil 5. april, hvor en dommer skal tage stilling til, om han fortsat skal blive bag tremmer.

Den 28-årige mistænkte gerningsmand fyrede i weekenden sin advokat for i stedet at forsvare sig selv i retten. Det har skabt frygt for, at han vil bruge retssagen til at udbrede sine holdninger.

Tirsdag udtalte New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, at hun vil 'fuldstændig nægte' den mistænkte for skudmassakren muligheden for at promovere sine synspunkter.

Ardern slog samtidig fast, at den mistænkte - hvis navn hun nægter at nævne - vil 'møde lovens lange arm for fuld kraft'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden