Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Recep Tayyip Erdogan synger sin valgsang, inden han langer ud efter antimuslimske australiere ved et valgmøde i Istanbul i går.
Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix

Recep Tayyip Erdogan synger sin valgsang, inden han langer ud efter antimuslimske australiere ved et valgmøde i Istanbul i går.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erdogan truer: Antimuslimske australiere vil vende hjem i kister

Australiens premierminister vil have en snak med den tyrkiske ambassadør om præsident Erdogans udtalelser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Australiens premierminister, Scott Morrison, vil indkalde den tyrkiske ambassadør i landet til en samtale. Det sker som følge af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans bemærkninger om Christchurch-angrebene.

Det siger Scott Morrison onsdag.

Præsident Recep Tayyip Erdogan fortalte tirsdag en gruppe tilhængere, at antimuslimske »australiere vil vende hjem i kister ligesom deres bedstefædre«, hvis de besøger hans land.

Præsidenten refererede til Slaget ved Gallipoli i Tyrkiet i 1915 under Første Verdenskrig, hvor tusindvis af australske soldater blev dræbt.

»Jeg finder naturligvis kommentarerne stødende, dybt stødende, men også meget uhensigtsmæssige«, siger Morrison til Sydney-radiostationen 2GB.

Til ABC News fortæller Scott Morrison videre, at han vil indkalde den tyrkiske ambassadør til møde med ham »for at drøfte disse udtalelser«.

»Jeg mener, at det i disse situationer er alle lederes ansvar at neddæmpe situationen«, siger han.

Drabet på 50 muslimer i to moskéer i Christchurch i New Zealand i sidste uge er blevet en del af præsident Erdogans kampagne op til lokalvalget den 31. marts.

Han gik efter Tyrkiet på en afstand af 16.500 kilometer

Erdogan hævder, at den 28-årige australske formodede gerningsmand til massakren  på en »afstand af 16.500 kilometer« i New Zealand gik efter at ramme Tyrkiet.

Blandt de ord, der var skrevet på de våben, der blev brugt i moské-angrebene, var blandt andet anti-tyrkiske beskeder.

Og i et manifest, som den højreekstremistiske, formodede gerningsmand offentliggjorde inden sine angreb, bliver Tyrkiet kaldt en »udenlandsk, fjendtlig kraft«.

Avisen New Zealand Herald skrev tirsdag, at New Zealands udenrigsminister, Winston Peters, har drøftet den tyrkiske reaktion med Tyrkiets vicepræsident, Fuat Oktay, og udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu.

Peters ventes i nær fremtid at besøge Tyrkiet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden