Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark rykker en plads op og er nu verdens næstlykkeligste land

Kun finnerne er lykkeligere end danskerne, viser den årlige rapport med titlen ’World Happiness Report’.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er fortsat ikke helt lykkedes for Danmark at generobre titlen som verdens lykkeligste land.

Danmark rykker dog en enkelt plads op på den årlige liste og kan nu bryste sig af at være det næstlykkeligste land i verden.

Det viser rapporten med titlen ’World Happiness Report’.

Danmark overhaler Norge, der sidste år lå nummer to, mens Finland for andet år i træk tager førstepladsen. Man skal tilbage til 2016 for at finde den seneste rapport, hvor Danmark lå i top.

Norge var verdens lykkeligste i 2017.

På listen for 2019 består top-3 af Finland, Danmark og Norge. Herefter følger Island, Holland, Schweiz, Sverige, New Zealand, Canada og Østrig.

Rapporten er udgivet af Sustainable Development Solutions Network.

Det globale initiativ blev lanceret af FN i 2012, og det har til formål at promovere lighed og tillid.

Årets opgørelse er baseret på svar, der er indsamlet mellem 2016 og 2018.

Her er folk blevet bedt om at svare, hvor godt deres liv er på en skala fra 0 til 10. Det fremgår af rapporten.

0 står for det værst tænkelige liv, mens 10 står for det bedst tænkelige liv.

For Danmark lyder den gennemsnitlige score på 7,600. For Finland, der topper listen, lyder gennemsnittet på 7,769.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden