Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Donald Trump ankommer til Palm Beach International Airport i Florida.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lektor: I yderste konsekvens kan Rusland-rapport fælde Trump

Længe ventet Rusland-undersøgelse vil vise, om præsident Donald Trump har begået højforræderi, siger lektor.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er nu et skridt tættere på at vide, hvilken rolle Rusland spillede under præsidentvalgkampen i USA i 2016.

USA's justitsminister, William Barr, har nemlig fredag aften dansk tid modtaget en længe ventet rapport fra den særlige anklager Robert Mueller.

Rapporten skal også kaste lys over, hvilke mulige lovovertrædelser præsident Donald Trump eventuelt har begået.

Det er et øjeblik, man har ventet på i to år, siger Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor i amerikansk politik.

»Det er meget stort. Spørgsmålet er, om USA's nuværende præsident har begået højforræderi og har samarbejdet med et fremmed land om at manipulere valget, altså selve demokratiet i USA.

»Så bliver det ikke meget slemmere. I yderste konsekvens kan præsidenten blive afsat, men der er vi slet ikke endnu. Vi skal lige se, hvor meget alvorligt der er i denne rapport, men det er den yderste konsekvens, siger Mette Nøhr Claushøj.

Rapportens indhold er ikke umiddelbart blevet offentliggjort. Det er heller ikke oplyst, i hvor høj grad og i givet fald hvornår det vil ske.

Men justitsministeren har tilkendegivet, at han formentlig allerede i weekenden vil kunne dele sine hovedkonklusioner fra rapporten med Kongressen.

En præsident er aldrig før blevet afsat. Hvis rapporten fastslår, at Trump har begået højforræderi, kan Repræsentanternes Hus stemme om, hvorvidt der skal rejses rigsretstiltale mod Trump.

Herefter skal Senatet stemme om, hvorvidt Trump skal dømmes eller ej, forklarer Mette Nøhr Claushøj.

»Det værste, der kan stå i rapporten, er, at Trump har været fuldt vidende om og fuldstændig bevidst om, hvad han gjorde, og at han samarbejdede meget specifikt med russerne for at manipulere valget og valgkampen i USA i 2016.

»Det handler om, hvorvidt han har begået højforræderi, eller om han bare har været lidt en amatør i forbindelse med at føre valgkamp, siger Mette Nøhr Claushøj.

Undervejs i den to år lange undersøgelse er der allerede rejst sigtelser mod 34 mennesker, heriblandt seks der arbejdede direkte for Trump under valgkampen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden