0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mindst fire dræbt i eksplosioner ved nytårsfest i Afghanistan

Guvernøren i Helmand-provinsen er blandt de sårede, efter to eksplosioner gik af på et stadion.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mindst fire mennesker er dræbt og 31 såret i et dobbelt bombeangreb på et stadion i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Det oplyser sikkerheds- og hospitalskilder.

Blandt de sårede er provinsens guvernør, siger kilderne.

De to eksplosioner indtraf under et offentligt arrangement i forbindelse med det afghanske nytår, som bliver fejret over flere dage.

Guvernøren, Mohammad Yasin Khan, blev væltet omkuld af den ene eksplosion, inden han hastigt blev bragt væk fra stedet, oplyser en talsmand for guvernøren.

Khan er sluppet med nogle skrammer, tilføjer talsmanden.

Tilsyneladende var eksplosionerne forårsaget af sprængstof, der var placeret på det stadion, hvor nytårsfestlighederne fandt sted.

Omkring tusind mennesker var samlet på stedet.

Afghanistan tog hul på fejringen af det nye år torsdag. Den dag dræbte eksplosioner i hovedstaden, Kabul, seks mennesker og sårede 23. Islamisk Stat har taget skylden for de angreb.

Nytåret bliver fejret over det meste af Afghanistan. Men de mest yderliggående islamistiske grupper mener, at fejringerne er i strid med islam.

Helmand-provinsen - hvor der tidligere var danske soldater indsat - er et af de områder i Afghanistan, hvor oprørsgrupper har størst kontrol og indflydelse.

Ingen gruppe har umiddelbart taget skylden for det formodede bombeangreb.

ritzau

Annonce

Læs mere