0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mozambique bekræfter fem tilfælde af kolera efter cyklon

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er ved at sende 900.000 doser vaccine mod kolera til berørte områder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Hutchings/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Hutchings/Ritzau Scanpix

Medicinsk personale bærer liget af etn et-årig fra et center for vandbårne sygdomme i Beira, Mozambique, efter orkanen Idai.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den stærkt smitsomme sygdom kolera er bekræftet i havnebyen Beira i Mozambique.

Byen er stadig hårdt plaget, efter at orkanen Idai 14. marts med stor kraft ramte den centrale del af Mozambiques kyst ved Beira.

Også nabolandene Zimbabwe og Malawa blev hårdt ramt.

Verdenssundhedsorganisation (WHO) er ved at sende 900.000 doser vaccine mod kolera til de berørte områder, hvor flere end 700 mennesker meldes omkomne. Det er forventet, at vaccinerne ankommer senere i denne uge.

Onsdag er det bekræftet, at antallet af omkomne i Mozambique er steget til 468 personer.

En embedsmand fra Mozambiques sundhedsministerium, der bekræfter tilfældene af kolera, frygter, at sygdommen vil sprede sig.

»Når du har ét tilfælde, så er du nødt til at forvente flere tilfælde i området, siger Ussein Isse ifølge Reuters.

Læger uden Grænser frygter, at et forventet sygdomsudbrud de kommende dage vil koste mange liv.

Organisationen melder, at Beiras centrale hospital og alle byens sundhedsklinikker er ødelagt af cyklonen. Derudover har byens vandforsyning været hårdt ramt, så folk har drukket forurenet vand fra vandpytter og brønde.

Vandforsyningen er onsdag blevet genetableret, så der igen er adgang til rent drikkevand, melder børneorganisationen Unicef. Adgang til rent drikkevand er ifølge Unicef den bedste måde at undgå, at vandbårne sygdomme som kolera spreder sig.

Sundhedspersonale har foruden kolera andre sygdomme at forholde sig til. 2700 mennesker er ramt af akut vanddiarré som følge af det beskidte drikkevand.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts