Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (tv.), i samtale med EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, under debatten i Europa-Parlamentet i dag.
Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (tv.), i samtale med EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, under debatten i Europa-Parlamentet i dag.

Juncker giver briterne frist til fredag i næste uge

Jean-Claude Juncker kræver, at Storbritannien skal have godkendt skilsmisseaftale seneste fredag i næste uge.

Internationalt

Efter det britiske parlaments fortsatte afvisning af en færdigforhandlet udtrædelsesaftale med EU har Storbritannien stadig en chance for at få en kort udskydelse af brexit.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, under en debat i Europa-Parlamentet onsdag.

Men fristen er fredag i næste uge. Senest 12. april skal det britiske parlament havde stemt og godkendt den udtrædelsesaftale, som indtil videre er stemt ned tre gange i Underhuset i London.

Har briterne ikke på fredag i næste uge godkendt aftalen, der blev indgået i november 2018, vil en uafklaret situation om brexit blive en trussel mod samarbejdet i EU.

Det vil også skabe problemer i forhold til valget til EU-Parlamentet, der afholdes i slutningen af maj, mener Juncker.

May mødes med Corbyn i dag

I London øjner premiserminister Theresa May enighed på flere områder mellem hende og oppositionspartiet Labours leder, Jeremy Corbyn.

Det siger hun onsdag eftermiddag under en debat i det britiske Underhus.

Senere onsdag mødes May og Corbyn i et møde, hvor de skal forsøge at finde frem til et kompromis om briternes vej ud af EU.

May og Corbyn har i løbet af de langstrakte brexitforhandlinger ikke vist særlig meget vilje til at lytte til hinanden. Derfor markerer mødet en overraskende udvikling og potentielt et sjældent gennembrud.

»Der er faktisk en række områder, hvor vi er enige i forhold til brexit«.

»Nu vil vi gerne finde en vej fremad, så vi kan samle Underhusets støtte og få leveret et ordentligt brexit«, siger May i parlamentet.

Hun fremhæver blandt andet en vilje til at beskytte britiske job og til at forlade EU med en aftale som vigtige enighedspunkter.

»Der er behov for, at alle indgår kompromiser«.

»Vores land har brug for en løsning, vores land fortjener en løsning, og det er det, jeg arbejder på at finde«, siger May ifølge nyhedsbureauet AP.

Labour-leder Jeremy Corbyn siger, at han er glad for Mays »vilje til at indgå kompromiser for at bryde brexitdødvandet«.

Han ser frem til dagens møde med premierministeren, tilføjer han.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden