Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Donald Trump. s

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokraterne kræver at få udleveret Trumps skattepapirer

Det er første gang i 45 år, at Kongressen officielt beder myndighederne udlevere en præsidents skattepapirer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokraterne i Repræsentanternes Hus kræver, at de amerikanske skattemyndigheder udleverer Donald Trumps selvangivelser.

Det sker, fordi man vil undersøge, hvorvidt præsidenten havde finansielle og økonomiske interessekonflikter i forbindelse med forretningsaftaler i Rusland.

Det skriver CNN.

Det er det demokratiske kongresmedlem Richard Neal, der har sendt en formel forespørgsel til skattevæsnet, IRS, hvori han beder om Trumps skattepapirer for årene 2013 til 2018.

Neal har, efter at Demokraterne vandt midtvejsvalget i 2018 og siden fik flertallet i Repræsentanternes Hus, været formand for finansudvalget.

Det er ifølge nyhedsbureauet AP første gang i mere end 45 år, at Kongressen har lavet sådan en forespørgsel.

Trump kommenterede på anmodningen fra Neal sent onsdag, at han 'ikke er tilbøjelig' til at fremlægge sine selvangivelser.

»Jeg er under revision (fra skattemyndighederne, red.), til trods for hvad folk siger, sagde præsidenten til fremmødte journalister.

Trump var under valgkampen i 2016 den første præsidentkandidat i moderne politisk historie i USA, der ikke ville offentliggøre sine skattepapirer.

»Min forespørgsel kommer af respekt for vores demokrati og vores institutioner, skriver Richard Neal i en udtalelse.

»Det handler ikke om partipolitik. Jeg håber derfor, at skattemyndighederne vil følge loven og udlevere de ønskede dokumenter.

Demokraten har givet myndighederne en frist til 10. april.

Republikanerne i Kongressen og præsidenten selv har kaldt jagten på skattepapirerne og den større undersøgelse af præsidentens forretningsforbindelser for en 'heksejagt'.

Demokraterne insisterer dog på, at deres forespørgsel falder inden for retten til at holde opsyn med den udøvende magt i landet.

Ifølge nyhedsbureauet AP kan der dog gå lang tid, før myndighederne eventuelt går med til at udlevere dokumenterne.

Det er muligt, at det først vil ske efter præsidentvalget i november næste år.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden