Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Originalfotos: Vincent Kessler/Ritzau Scanpix. Frederick Florin/Ritzau Scanpix. Kollage: Rasmus Vendrup

Originalfotos: Vincent Kessler/Ritzau Scanpix. Frederick Florin/Ritzau Scanpix. Kollage: Rasmus Vendrup

Labour: May rokker sig ikke en tomme på brexit

Den britiske premierminister insisterer på sine røde linjer i forhandlinger, siger Labours juridiske chef.

Internationalt

Premierminister Theresa May har ikke rokket sig 'en tomme' på sine røde linjer i forhold til brexit, siger Labours juridiske leder, Shami Chakrabarti til Sky News.

May inviterede tirsdag Labour til forhandlinger om et brexit-kompromis, efter hun måtte konstatere, at hun ikke kan få sit eget konservative parti til at støtte den skilsmisseaftale, hun har forhandlet med EU.

Men Labours forhandlere klager over, at May ikke vil afvige fra de røde linjer, som hun satte for mere end to år siden om brexit. Det gælder for eksempel et nej til britisk deltagelse i EU's toldunion.

Det er et nøglekrav fra Labour.

Søndag er der kun fem dage til, at Storbritannien skal forlade EU, medmindre der findes et flertal for en skilsmisseaftale i det britiske parlament, eller EU's øvrige 27 medlemslande går med til en kortere eller længere udsættelse af brexit.

Det hele kan falde på gulvet

Chakrabarti tror, at der kun er ringe håb om gennembrud inden EU-topmødet onsdag.

»Hidtil har vores indtryk været, at May ikke har bevæget sig en tomme på sine røde linjer. Når det gælder substansen, så er der indtil nu ikke nogen bevægelse fra regeringens side«.

»At dette er blevet efterladt så sent på dagen ... det gør det svært at forestille sig, at vi vil opnå reelle fremskridt, medmindre vi enten får et parlamentsvalg eller en ny folkeafstemning om en aftale, som hun kan få over stregen i parlamentet«, siger han.

May udsendte lørdag aften en erklæring til konservative partifæller, hvor hun forklarer, at hun ikke har haft noget andet valg end at tale med Labour.

Hun minder om, at medlemmer af hendes eget parti tre gange har været med til at nedstemme den skilsmisseaftale, hun har indgået med EU.

Hvis støtten til hende og regeringen nu svigter, så kan det hele falde på gulvet.

»Jo længere tid, det tager, jo større er risikonen for, at Storbritannien aldrig træder ud«, mente hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden