Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Et flertal i Underhuset vil have Brexit udskudt.
Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Et flertal i Underhuset vil have Brexit udskudt.

Parlament vedtager lov for at forhindre brexit uden aftale

Parlamentet godkender forslag, der giver magt til at ændre Mays anmodning om at udsætte brexit til 30. juni.

Internationalt

Det britiske Underhus har kort før midnat til tirsdag godkendt et lovforslag, der har til formål at tvinge premierminister Theresa May til at udskyde brexit.

Det sker for at undgå, at briterne forlader EU uden en aftale på fredag, den 12. april.

Den nye lovgivning giver parlamentet magt til at granske og endda ændre Mays anmodning til EU om at udsætte brexit til 30. juni.

Hvis parlamentet ønsker at ændre i Mays anmodning til EU, skal dette ske tirsdag.

Lovforslaget ventes at blive godkendt af dronning Elizabeth inden for kort tid.

Et af parlamentsmedlemmerne bag lovforslaget, Yvette Cooper fra oppositionspartiet Labour, er glad for, at det blev stemt igennem.

»Begge huse i parlamentet har her til aften givet kraftigt udtryk for, at det vil være dybt skadeligt for job, produktion og sikkerheden i vores land, hvis vi forlader EU uden en aftale, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Omvendt er der stor utilfredshed i regeringen.

»Dette er et kæmpe rod. Helt fundamentalt opponerer jeg mod det på baggrund af, at det er fuldstændig ukonventionelt, siger Andrea Leadsom, der repræsenterer regeringen i parlamentet, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Theresa May mødes tirsdag med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron.

May rejser til Berlin og dernæst Paris for at tale om brexit, dagen inden EU-lederne skal mødes ved et topmøde i Bruxelles.

EU-lederne samles onsdag til et krisemøde arrangeret af EU-præsident Donald Tusk for at diskutere brexit og Mays anmodning om at udsætte briternes farvel til EU.

En godkendelse af anmodningen kræver et ja fra alle de resterende 27 EU-medlemslande.

Siger EU nej til Mays anmodning, træder Storbritannien ud af unionen på fredag.

Det er snart tre år siden, at briterne stemte for at træde ud af EU med 52 procent mod 48 procent.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden