Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDen britiske premierminister, Theresa May, har bedt om en udsættelse af brexit til 30. juni. Men det er ikke tid nok, mener EU-præsident Donald Tusk, som frygter, at det vil føre til endnu flere udsættelser.
I sit invitationsbrev til et topmøde onsdag aften i Bruxelles lægger Tusk op til, at man vælger at forlænge udtrædelsesprocessen med et år.
Han foreslår en 'fleksibel løsning', hvor man udsætter brexit med maksimalt et år. Men perioden afsluttes tidligere, hvis parterne bliver enige, før tiden er udløbet.
Vigtigt er det, skriver han, at man undgår at skulle give en række løbende udsættelser.
»Det vil næsten helt sikkert overskygge arbejdet i EU27 i de kommende måneder. Den fortsatte usikkerhed vil også være dårlig for vores virksomheder og borgere«, skriver Tusk.
EU-landene har allerede én gang besluttet at udskyde brexit. Det skete på et topmøde i slutningen marts. Efter den oprindelige plan skulle Storbritannien have forladt EU 29. marts i år.
EU's stats- og regeringschefer mødes klokken 18 i Bruxelles. EU-landene har tirsdag via deres europa- og udenrigsministre på et møde i Luxembourg givet udtryk for, at de ser en udskydelse af brexit som den bedste løsning.
Storbritannien forlader EU fredag klokken 23 britisk tid, hvis ikke stats- og regeringscheferne beslutter noget andet inden da.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter