0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Vahid Salemi/AP
Foto: Vahid Salemi/AP

En iransk politibetjent står vagt forud for en offentlig hængning i Tehran. Antallet af dødsstraffe er faldet i landet, viser nye tal fra Amnesty International.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amnesty: Iran er årsag til færre dødsstraffe på verdensplan

Antallet af henrettelser på verdensplan har taget et dyk fra 993 i 2017 til 690 i 2018.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En løkke om halsen eller en dødbringende sprøjte er fortsat metoder, hvormed mange mennesker ender deres dage i de i alt 106 lande, der har dødsstraf.

Ikke desto mindre har antallet af sager taget et dyk fra 993 i 2017 til 690 i 2018, hvilket svarer til et fald på 31 procent.

Det viser en ny rapport om dødsstraf fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International. Den vidner om en udvikling på verdensplan, mener den danske generalsekretær i organisationen, Trine Christensen,

»Vi bevæger os væk fra dødsstraf verden over, og det er utroligt vigtigt og positivt«, siger hun.

Ifølge Trine Christensen skyldes faldet primært, at henrettelser i Iran er faldet markant fra 507 til 253.

»I Iran har man henrettet flere hundrede mennesker hvert eneste år på grund af narkorelaterede sager. Det har man valgt at afskaffe, og det betyder meget for faldet på international plan«, siger Trine Christensen.

Kina er i en uhyggelig liga

De fem lande, hvor flest bliver henrettet, er ifølge Amnestys rapport Kina, Iran, Saudi-Arabien, Vietnam og Irak.

Dog indgår antallet af henrettelser i Kina ikke i rapporten, hvilket har stor betydning for udfaldet.

»Vi vurderer, at Kina henretter flere tusind mennesker hvert eneste år. Så det er klart, at de ligger i deres helt egen uhyggelige liga«, siger Trine Christensen.

Men årsagen til, at Kina ikke indgår i statistikken skyldes ifølge generalsekretæren, at det er en statshemmelighed.

Det samme gælder Nordkorea.

»Det er to alvorlige steder, hvor vi ikke kan få besked på, hvor mange der er henrettet«.

»Ud over at man bør afskaffe dødsstraffen helt, så kæmper vi også for, at de lande, der har det, er transparente, så det ikke er en statshemmelighed«, siger Trine Christensen.

Det er ifølge Trine Christensen forskelligt fra land til land, hvad der indløser dødsstraf. Det kan være alt fra drab til protest mod staten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden