Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Løkke går ind for en længere udsættelse af brexit

EU's stats- og regeringschefer mødes onsdag klokken 18 i Bruxelles for at diskutere den videre vej for brexit.

Internationalt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser onsdag til EU-topmøde i Bruxelles med den indstilling, at Storbritannien skal have en 'længere' forlængelse af brexit, så briternes farvel til EU forløber så glat som muligt.

»Jeg rejser til Bruxelles med et åbent sind, og jeg er på det hold, der siger: Er det ikke bedre at give en længere forlængelse, så man i Storbritannien får lidt mere tid til at finde hinanden«, siger Løkke til TV2 News.

Storbritannien forlader efter planen EU fredag klokken 23 britisk tid, hvis ikke stats- og regeringscheferne beslutter noget andet inden da.

Løkke kalder det positivt, at den britiske regering og oppositionspartiet Labour nu er begyndt at forhandle om brexit.

Tirsdag aften talte Løkke selv med den britiske premierminister, Theresa May. Hun har bedt om en udsættelse af brexit til 30. juni.

EU-præsident Donald Tusk har lagt op til, at man vælger at forlænge udtrædelsesprocessen med et år.

»Det er ikke uproblematisk at give dem en forlængelse, der er lang«, siger Løkke.

»For hvis Storbritannien stadig er medlem af EU 23. maj, skal de holde valg til Europa-Parlamentet«.

»Det har de slet ikke lyst til, så Mays ambition er fortsat at få det her ordnet og konkluderet i Storbritannien, inden man rammer 23. maj, hvor vi begynder Europa-Parlamentsvalgene, siger Løkke.

Tusk foreslår en 'fleksibel løsning', hvor man udsætter brexit maksimalt et år. Men perioden afsluttes tidligere, hvis parterne bliver enige, før tiden er udløbet.

Det har Tusk skrevet i et invitationsbrev til EU-landene før topmødet onsdag. Vigtigt er det, skriver han, at man undgår at skulle give en række løbende udsættelser.

EU-landene har allerede én gang besluttet at udskyde brexit. Det skete på et topmøde i slutningen marts. Efter den oprindelige plan skulle Storbritannien have forladt EU 29. marts i år.

Tusk har i brevet også skrevet, at briterne til enhver tid kan 'vælge at trække artikel 50 tilbage' - altså at forblive medlem med EU.

Artikel 50 er EU-traktatens procedure for udmeldelse.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden