Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: Frank Augstein/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA beder om at få Assange udleveret

Australieren er også anholdt efter anmodning fra myndighederne i USA, siger britisk politi.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opdateret klokken 14.30.

Britisk politi oplyser, at USA beder om at få Wikileaks stifter Julian Assange udleveret.

»Australieren er også anholdt efter anmodning fra myndighederne i USA«, hedder det i en erklæring fra det britiske politi.

Da Assange blev bragt til en central politistation i London torsdag formiddag blev han efter sin ankomst anholdt igen for USA, hedder det i erklæringen, hvor der henvises til en amerikansk begæring om at få Assange udleveret.

Torsdag omkring klokken 14 har de amerikanske myndigheder bekræftet, at Julian Assange er blevet anholdt, blandt andet på amerikansk opfordring, skriver The Guardian.

»Vi kan bekræfte, at Julian Assange er arresteret i forbindelse med en provisorisk udleveringsanmodning fra USA. Han er anklaget i USA for computer-relaterede lovovertrædelser«, siger en talsperson for det amerikanske indenrigsministerium ifølge The Guardian.

Det er indtil videre ikke specificeret, hvad beskrivelsen 'computer-relaterede lovovertrædelser' dækker over.

I Australien siger myndighederne, at de vil forsøge at sende folk fra dets konsulat hen til Assange, hvor han tilbageholdes af det britiske politi.

Den australske udenrigsminister, Marise Payne, udtrykker tillid til, at Assanges rettigheder vil blive respekteret.

ritzau/Pol.dk

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden