0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

WikiLeaks-stifter Julian Assange bliver her eskorteret væk fra den ecuadorianske ambassade i London, efter han er blevet arresteret af britisk politi.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk juraekspert: Muligheder for sag mod Assange i Sverige er små

Der er gået megen tid, og det har uden tvivl svækket bevismulighederne i sagen, siger svensk juraekspert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Sverige siger anklagemyndigheden, at torsdagens anholdelse af WikiLeaks-stifteren Julian Assange i London er så ny, at det er for tidligt at tage stilling til, hvorvidt voldtægtssagen mod ham i Sverige kan genoptages.

Statsadvokat Ingrid Isgren siger i en kort udtalelse, at det er for tidligt at tage stilling til sagen.

»Dette er også nyt for os, så vi har ikke kunnet tage stilling«, siger hun.

Assange var i 2010 mistænkt for voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder.

Den svenske sag var medvirkende til, at Assange i juni 2012 søgte tilflugt på Ecuadors ambassade i Storbritannien.

Den svenske sag blev henlagt i 2017. Men Assange er blevet på ambassaden af frygt for, at USA ville begære ham udleveret på grund af de mange amerikanske militærhemmeligheder, WikiLeaks har offentliggjort.

Juraekspert Sven-Erik Alhem vurderer muligheden for, at den svenske forundersøgelse mod Assange tages op igen som lille.

»Der er gået megen tid, og det har uden tvivl svækket bevismulighederne i sagen«, siger han.

Hvis sagen genåbnes, skal Sverige formodentlig igen bede om at få udstedt en europæisk arrestordre på Assange.

» Jeg tror ikke, at han kommer frivilligt til Sverige«, siger Alhem.

Assange blev i november 2010 efterlyst af svensk politi. Han var mistænkt for at have begået voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder under et ophold i Sverige i sommeren 2010.

Advokat Per E. Samuelson, som repræsenterer Julian Assange i Sverige, frygter, at hans klient vil blive udleveret til USA.

»Han frygter, at han i hemmelighed vil blive udleveret til USA, hvor han risikerer en hård fængselsstraf«, siger Samuelson.

Kort efter anholdelsen af Assange i London sagde Samuelson, at han regner med, at USA i løbet af timer eller dage vil fremlægge detaljer om en hemmelig tiltale, som han mener er udarbejdet af anklagemyndigheden i landet.

Først på eftermiddagen har britisk politi meddelt, at USA beder om at få Julian Assange udleveret.

»Australieren er også anholdt efter anmodning fra myndighederne i USA«, hedder det i en erklæring fra det britiske politi.

Da Assange blev bragt til en central politistation i London torsdag formiddag blev han efter sin ankomst anholdt igen for USA, hedder det i erklæringen, hvor der henvises til en amerikansk begæring om at få Assange udleveret.

ritzau/TT

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden